Har Northside for mange gæster?
10.000 flere er på pladsen i år, og det kan mærkes på køerne, mener gæster.
Den rene festival, hvor toiletterne er i god stand, køerne til øko-øllene er korte og overskuelige og en græsplæne, der ikke kan klandres for at have huset en festival for tusindvis af mennesker over en weekend. Det var forestillingen om Northside før, men det er ikke længere tilfældet, mener nogle gæster, der klager over mængden af mennesker på pladsen. Det skriver DR.
Ifølge festivalen færdes i alt 40.000 personer på pladsen henover weekenden mod 30.000 sidste år. Området er også udvidet i forhold til tidligere år, både ved scener og ved et ekstra område, Sideshow, hvor der bl.a. er cirkusoptrædener.
Om der reelt har været for mange gæster til for lidt plads er dog ikke noget, festivalen har taget stilling til foreløbigt.
»Vi evaluerer på alle elementer efter festivalens afslutning. Vi tænker ikke noget omkring det endnu,« siger John Fogde, talsmand for Northside til DR.
Læs gæsternes meninger om pladsmangel: