»Vi skal stå sammen for at opnå et sikrere samfund«

Myndighederne alene kan ikke vinde kampen mod radikalisering. Der er behov for hjælp fra byens borgere.

Og selv om Aarhus er blevet verdenskendt for den dialogbaserede Aarhus-model, har myndighederne i byen stadig meget at lære i forhold til at række hånden ud til lokalsamfundet. Sådan lyder erkendelsen i Aarhus Kommune, som derfor har fået sat såkaldt ”community outreach” på dagsordenen ved kommunens og Østjyllands Politis konference imod radikalisering i Centralværkstedet for at kunne få inspiration til nye tiltag.

Og inspiration fik de omkring 350 deltagere fra 36 lande mulighed for at hente fredag. Shereen Williams fra Wales holdt et oplæg om sine erfaringer, og efter at være blevet præsenteret af den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, fortalte to amerikanere om deres arbejde med at engagere lokalbefolkningen.

Tom Smith, politichef i Saint Paul, en by på størrelse med Aarhus og hovedstad i Minnesota, beskrev den multikulturelle by med især mange fra Østafrika og byens forebyggelsestilgang, som har fået præsident Obama til at udpege Saint Paul som en rolleby.

Massiv trafik til al-Shabaab

Politiet her har haft kæmpe udfordringer med, at unge fra det store somaliske miljø rejste til Somalia for at kæmpe for al-Shabaab og senere til Syrien og Irak for at melde sig under Islamisk Stats (IS) faner. Midlet til at forhindre, at terrororganisationer og mørkemænd får fat i byens borgere, har været at engagere sig med borgerne og undgå oplevelser af, at de føler sig udstødte og bliver potentielt nemmere ofre.

Da Tom Smith i 2003 indledte politiets arbejde med at komme i kontakt med det somaliske miljø, dukkede stort set ingen op til møderne, og det tog omkring et år at få miljøet åbnet op. Men med en ihærdig indsats er det lykkedes. Politiet har bl.a. involveret sig med unge, ældre og imamer og ansat somaliere til at oplyse miljøet om, at politiet ikke skal have bestikkelse og heller ikke torturerer folk. Man har også oprettet et juniorpolitiakademi og udklækket den første amerikanske kvindelige politibetjent med somalisk baggrund.

Somalisk fejring

Tom Smith mener, at resultaterne i 2010 kom godt til udtryk, da han blev udnævnt som politichef: Da mødte 50 somaliere op for at fejre ham.

»De er mine venner. Jeg er meget stolt af det. Kan I sige det samme, når I går tilbage til der, hvor I arbejder,« spurgte han udfordrende tilhørerne, som også fik et godt råd:

»Vi skal stå sammen for at opnå et sikrere samfund.«

Også Fartun Well, der står i spidsen for et projekt for at engagere somaliske kvinder i Minnesota, gav et godt råd.

»Det handler om virkelig at kende jeres lokalsamfund og vide, hvad deres prioriteter er,« fastslog kvinden, der immigrerede til USA fra Somalia i 1999 og på konferencen beskrev, hvordan hun har forsøgt at bygge bro mellem det somaliske miljø og det øvrige amerikanske samfund.

Idéerne samles

De aarhusianske myndigheder har også tidligere vurderet, at en følelse af være udstødt og diskrimination er medvirkende til, at unge bliver radikaliseret og eksempelvis rejser til Syrien.

Aarhus Kommune vil nu undersøge, hvordan man lokalt kan modarbejde diskrimination og polarisering.

»Efter denne konference sætter vi os sammen på direktørniveau og ser på, hvad vi lærte. Vi får meget inspiration og skal samle de gode, fornuftige initiativer, som vi kan sætte i værk,« siger Toke Agerschou, fritids- og ungdomschef i Aarhus Kommune.

Han forestiller sig bl.a. at etablere et dialogforum, hvor forskellige grupperinger – religiøse, etniske m.v. – kan mødes og diskutere på tværs.

Vores naboer i Sverige er allerede godt i gang med sådan et initiativ, fortalte Andreas Schönstrøm, viceborgmester i Malmö, tidligere på ugen:

»Vi har et tæt samarbejde med det religiøse miljø.Vi har også et dialogforum, ikke kun for religioner, med grupper, der oplever mange hadforbrydelser. F.eks. også homoseksuelle og romaer.«

Aarhus Kommune har endnu ingen tidshorisont for de nye tiltag for borgerinddragelse.