Fortsæt til indhold
Aarhus

Aarhus har armslængde til imamer

I den nærmeste fremtid skal en række topfolk i Aarhus Kommune mødes og lægge kimen til en større borgerinddragelse i kampen mod radikalisering.

Jacob Haislund | Jonas Hvid

Byens borgere skal inddrages mere i indsatsen for at forebygge radikalisering. Det fastslår Toke Agerschou, fritids- og ungdomschef i Aarhus Kommune, efter at byen i den forgangne uge var vært for to internationale konferencer om radikalisering.

Såkaldt ”community outreach” var et af de centrale punkter på dagsordenen – et tema, som skulle tjene til inspiration for at videreudvikle den lokale forebyggelse.

»Det er et af de emner, vi er tynde på i Danmark. Vi vil gerne lave et setup, hvor byens borgere på tværs af religion snakker om, hvordan civilsamfundet kan understøtte de unge. Den største fare i forhold til radikalisering er polarisering. Når dialogen holder op, er der næsten kun fordomme og fjendskab tilbage,« siger Toke Agerschou.

I den kommende tid skal repræsentanter fra ledelsen i Aarhus Kommune mødes og diskutere, hvilke input fra radikaliseringskonferencen der skal arbejdes videre med – i hvilken form kommunens ”community outreach” skal udmøntes.

En ting synes dog sikker. Det bliver ikke – som i den finske hovedstad, Helsinki – med byens imamer i en nøglerolle. Helsinkis viceborgmester, Ritva Viljanen, fortalte tidligere på ugen, at byens 38 moskéer og 40 imamer ses som afgørende for at sikre de muslimske indbyggeres velbefindende i byen og modvirke polarisering.

»Vi har ansat en rådgiver, som kontakter moskéerne. Han har interviewet alle imamer og været i alle moskéer for at høre om, hvordan Helsinki kan hjælpe dem med, hvad de har brug for af støtte og services,« fortalte Ritva Viljanen.

Toke Agerschou søger i en anden retning end en Helsinki-inspireret rundtur til byens imamer.

»Det er jo befolkningen, vi skal have i møde med hinanden for at undgå polarisering,« konstaterer han.

Fokus på Grimhøjmoskéen

I radikaliseringsøjemed har Aarhus Kommune en løbende dialog med Grimhøjmoskéen, hvor langt hovedparten af de aarhusianske syrienfarere er kommet.

Der findes ikke et formaliseret samarbejde med det muslimske miljø i byen i bred forstand, og hvad angår imamerne, kommer der heller ikke et, fastslår borgmester Jacob Bundsgaard (S).

»Vi snakker med bestyrelserne i de foreninger, der står bag moskéerne eller trossamfundene, og siger, at de er ansvarlige. Det er ikke imamerne,« siger han.

I Danmark har flere muslimske organisationer kritiseret, at imamerne slet ikke er inkluderet i regeringens antiradikaliseringspakke. Blandt kritikerne er Arabisk Kulturforening (AKF), som driver Fredens Moské i Bazar Vest.

»Vi kan bidrage til at give den rigtige forståelse af Koranen og islam til de unge, som har misforstået formålet med islam,« siger AKF’s talsmand, Ahmad Halimah, og oplever ingen nævneværdig dialog med myndighederne – ej heller lokalt.