Ejendomsejere erklærer krig mod mågerne

24 ejendomsejere har fået tilladelse til at slå de anmasende sølvmåger ihjel med luftgevær.

Efter år med larmende og aggressive husdyr, har 24 mågeplagede ejendomsejere fået tilladelse til at skille sig endeligt af med de fjerbeklædte kræ.

Aarhus Kommune modtog alene sidste år over 100 henvendelser fra mågeplagede beboere, som ville problemet til livs. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune fik af ejendomsejerne fuldmagt til søge Naturstyrelsen om tilladelse til at likvidere de fredede sølvmåger.

Og det blev et ja.

Flere boligforeninger, erhvervsejendomme, privat- og kommunaltejede boliger samt en enkelt skole har fået tilladelse til at dræbe mågerne med luftgevær. Nogle af ejendomsejerne har også fået lov til at fjerne mågernes æg og reder.

"De, der har søgt, har fået tilladelse. Der er givet 24 fuldmagter til at måtte bekæmpe måger på ejendomme. Flere af ejerene har flere boliger fordelt på forskellige adresser, og tilladelsen gælder derfor på flere adresser end bare de 24," siger miljømedarbejder hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Lars Stenvang Hansen, der fastslår, at det bliver op til ejendomsejerne selv at varetage nedkæmpningen:

"Det er boligforeningen eller ejendomsejeren selv, der skal stå for det. De skal fjerne rederne og hyre en jæger til at skyde mågerne. Kommunen har ikke nogen aktiv andel i bekæmpelsen."

Hos blandt andre Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Aarhus har man i år modtaget to reguleringstilladelser, og kampen mod mågeplagen er således sat ind.

Og det er ikke første gang, at den bliver det.

"Vi har i hvert fald reguleret antallet af måger på vores ejendomme gennem de seneste tre år. Vores beboere og lejere er utrolig generede af fuglene, som er både aggressive og larmende, og som sviner og gør skade på bygningerne. Vi søger hvert år om reguleringstilladelse hos Naturstyrelsen via kommunen for at reducere generne," siger driftschef ved AAB Flemming Jensen.

Siden reguleringstilladelsen kom i hus har bekæmpelsen været godt i gang i to af AAB's 58 afdelinger med i alt 8.500 boligere.

"Vi bestiller hvert år en virksomhed til at komme ud hver 14. dag med lift for at fjerne reder, redemateriale og æg. Det arbejde begynder onsdag den 15. april, og varer indtil ynglesæsonen er ovre. Virksomhedens medarbejdere har også jagttegn, og derfor står de også for nedskydningen af mågerne," siger Flemming Jensen.

Tirsdag den 14. april var sidste dag, boligforeningen måtte anvende luftgevær som våben mod fjerkræene. Driftslederen har endnu ikke har modtaget virksomhedens opgørelse over, hvor mange måger der er blevet skudt på AAB's ejendomme i løbet af de syv dage, nedskydningen har været i gang.

Lige som Teknik og Miljø ikke tager aktiv del i bekæmpelsen, står afdelingen ifølge Lars Stenvang Hansen heller ikke med ansvaret for overholdelse af regler eller eventuelle risici i forbindelse med nedskydningen.

"Når man har fået en tilladelse, er der andre myndigheder - i dette tilfælde Naturstyrelsen - der har vurderet risikoen for mågebekæmpelse med luftgevær i beboede områder og derefter givet grønt lys. Derfor har kommunen ikke noget umiddelbart ansvar i forhold til praktiseringen, eller i forhold til hvorvidt ejendomsejerne overholder vilkårene i tilladelsen," siger han.

Til august skal Naturstyrelsen have en afrapportering om, hvordan bekæmpelsen er gået. Kommunen vil i den forbindelse evaluere på indsatsen og beslutte, hvorvidt tiltaget skal fortsætte eller eventuelt udbygges.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.