Politiet og Falck holder også i kø

Når der ikke køres med udrykning, må også politiet og Falck holde i kø. Det betyder, at responstiden bliver længere, og at der kan løses færre opgaver.

Artiklens øverste billede
Politibilerne holder i kø som alle andre på bl.a. Kystvejen, Strandvejen og Randersvej. Det betyder, at politiet kan nå mindre. Foto: Thomas Emil Sørensen

Mens udrykningskøretøjerne kører omveje samt har mulighed for at køre op på cykelstier og fortove for at liste frem i trafikkøerne, så er det straks noget andet, når de blå blink ikke er slået til.

I disse tilfælde oplever Østjyllands Politi og Falck nemlig de samme gener i trafikken, som alle andre bilister.

»Vejomlægninger og kødannelser har klart en indvirkning på vores arbejde. Under udrykningskørsel har vi mulighed for at sætte udrykningssignaler i gang og komme frem. Men på almindelig kørsel – som f.eks. patienttransport og autohjælptransport – mærker vi problemerne,« siger Thomas Dietx, driftschef hos Falck, og han tilføjer:

»Der følger vi den øvrige trafik, og derfor er vi også påvirket. Det er klart, at hvis der er kø, så holder vi også i kø.«

Også Østjyllands Politi bruger længere tid på vejene.

»Vores held er, at vi kan køre med udrykning, når det er lovligt,« siger politiinspektør Morten Anker Jensen, leder af beredskabet.

Når mindre

»Vi sidder i kø ligesom alle andre i øjeblikket. Det er vilkårene. Det betyder selvfølgelig, at vores responstid bliver længere for tiden. Det siger sig selv, at det er en konsekvens,« fortsætter politiinspektøren og forklarer, at det er særligt slemt på Kystvejen, Strandvejen og Randersvej. Når politiet kører almindelig kørsel til f.eks. en afhøring, går det derfor langsommere end normalt.

»Det betyder, at vi kan nå mindre af andre ting. Vi kan ikke lave andre sager, mens vi holder i bilen. Hvis vi skulle nå de samme ting, så ville dagene blive længere,« siger Morten Anker Jensen.

Trafikken har ikke væsentlig betydning for brandvæsnet, fordi brandmændene forholder sig til præmissen, der hedder, at trafikken har problemer.

»Vi kender nogenlunde den aarhusianske trafik og ved, hvor vi kan køre på forskellige tidspunkter af døgnet. Og især i myldretiden skal vi vælge den rigtige vej. Men vi kan stadig overholde vores servicekrav,« siger beredskabschef Lars Hviid og fortsætter:

»Trængsel vil fortsat være en udfordring, når Aarhus vil være en større by. Vi tager højde for trafikken, når vi planlægger vores ture. Sådan er det at være brandmand.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.