Letbane – lokomotiv for vækst

Skepsis var der nok af, da bystyret i Aarhus' norske venskabsby, Bergen, besluttede at bygge bybanen – Norges første eldrevne letbane.

Synspunktet, ikke mindst blandt medlemmerne af Bergens Næringsråd, var, at de mange fjelde ville gøre det til en dyr investering, og man kunne få meget mere moderne buskørsel for de samme penge.

Desuden: Når først skinnerne er lagt, lader de sig ikke flytte, hvorimod en busrute, selv med egen vognbane, lettere kan flyttes.

I dag – tre år efter første afgang – er protesterne forstummet.

»Det, som i første omgang syntes at være en ulempe, har vist sig at være en fordel,« konstaterer Marit Warncke, direktør i Bergen Næringsråd.

Sikkerhed for, at banen bliver, hvor den er, har allerede skabt vækst for erhvervsliv og boligbyggeri.

»I et moderne bysamfund er det utrolig vigtigt for folks bosætning og for virksomhederne, at der er kollektiv trafik, som fungerer. Vi har set investeringer og en fortætning langs bybanen, som ingen havde drømt om,« siger Marit Warncke.

Tog til tiden

Bergenserne har taget det nye transportmiddel til sig. De første 9 km af bybanen åbnede i juni 2010, og passagertallet er steget støt siden. I år blev anden etape på 3,6 km lagt til, og yderligere knap 8 km til Bergens Lufthavn i Flesland er under planlægning.

Bybanen kører hyppigt, og den er præcis.

»I myldretiden kunne bussernes ankomsttid variere med 25 minutter på den samme strækning. Når du står på bybanen kl. 7.30, ved du, at du er fremme på præcis samme tidspunkt hver dag,« siger Oddmund Sylta, direktør i Skyss, som er Bergens svar på Midttrafik.

Man behøver ikke at se i køreplanen. I myldretiden kører toget hvert 5. minut og ellers hvert 10. Det meste af vejen kører bybanen i sit eget tracé parallelt med vejen, og når det er nødvendigt at krydse bilernes kørebane, skifter trafiklyset automatisk til togets fordel.

»Busserne benyttes mest af unge og gamle, men bybanen bruges af folk i alle aldre, med og uden dokumentmapper,« konstaterer den tilfredse direktør.

Han kan glæde sig over, at ikke kun bybanen, men hele den kollektive trafik har fået et løft siden åbningen i 2010. 8 mio. påstigninger eller i gennemsnit 22.000 pr. dag blev det til med bybanen sidste år, en stigning på godt 13 pct., mens stigningen for hele den kollektive trafik var godt 6 pct. sammenlignet med året før.

Bybanen har endestation ved byparken i Bergens centrum. I den anden ende kan man nu nå ud til Lagunen med Norges næststørste handelscenter. Næste mål, Flesland med lufthavnen, planlagt færdig i 2017, vil med de nuværende takster gøre det muligt at komme til og fra lufthavnen for 29 kr., hvor lufthavnsbussen i dag koster 100 kr.

»Prisen er attraktiv, men bussen er hurtigere, fordi bybanen har mange stop undervejs,« konstaterer Rune Jenssen, informationsrådgiver ved Bybanen Udvikling.

Bilisterne betaler

Færdigudbygget engang efter 2020 vil hele bybanen være 40 km lang og have kostet 6 mia. kr. Pengene betaler bilisterne. Bergen har i en årrække opkrævet bompenge fra alle, der kører ind til centrum i bil. Pengene investeres i bedre infrastruktur, herunder især bybanen.

»En pengemaskine, der genererer penge hver dag,« konstaterer Håkon Rasmussen, der er ansvarlig for udbygning i Bergen Kommune.

Ovenikøbet en pengemaskine, man kan skrue op for efter behag. Og til mange bilisters vrede er det netop sket: Taksterne er lige hævet fra 15 til 25 kr. pr. tur ind i byen. Samtidig er rabatten ved periodekort sat ned, så taksterne reelt er fordoblet.

Om det så vil betyde, at færre tager bilen ind til byen, er endnu uvist. Trods bybanens succes er biltrafikken ikke faldet, kun stagneret.

»Bergen er en kommune i stor vækst. Trafikken vokser af to grunde: Vi bliver flere mennesker, og vi får flere penge. I modsætning til resten af Europa er der fortsat vækst i Norge,« siger Håkon Rasmussen.