Fortsæt til indhold
Aarhus

Lang ventetid ved politiet

Hver torsdag venter kunder i timevis på at komme til skranken hos udlændingeservice.

Sommeren nærmer sig, og det er for mange udlændinges vedkommende tid til at få passet fornyet eller en tilbagerejsetilladelse i stand. Men det kommer til at tage tid.

I slutningen af maj blev politiets udlændingeservice i Grenaa og Randers lukket og i stedet flyttet rykket til Aarhus. Samtidig fik politiet nye sagsbehandlingsmetoder, og det tilsammen har det medført en ekstrem travlhed hos udlændingeservice i Aarhus.

"Det er en meget beklagelig situation, vi er havnet i. Oven i den sædvanlige sommertravlhed, ramler nye systemer og sammenlægningen af afdelingerne oveni."
Bent Preben Nielsen, chefpolitiinspektør

»Jeg har siddet her siden kl. 12, da de åbnede. Nu er den 17, og de lukker nøjagtigt kl. 17. Så jeg når heller ikke at komme til i dag,« siger Mursal Yousefi.

Hun har taget fri fra skole fire gange for at få sit pas fornyet inden familiens sommerferie. Men stadig uden succes. Nu sidder hun med nr. 56 i hånden. Skranken er i gang med at behandle nr. 2.

Kø inden sammenlægning

»Det er en meget beklagelig situation, vi er havnet i. Oven i den sædvanlige sommertravlhed, ramler nye systemer og sammenlægningen af afdelingerne oveni. Nogle har været i venteposition og kommer derfor nu, fordi deres sag skal behandles inden for fire måneder,« siger chefpolitiinspektør og chef for udlændingeservice ved Østjyllands Politi, Bent Preben Nielsen, der tilføjer, at der var kø allerede inden sammenlægningen.

Udlændingeservice i de enkelte forskellige politikredse fungerer som Udlændingestyrelsens forlængede arm. I politikredsene tager man sig af de mindre problematiske sager som familiesammenføring, indfødsret og tilbagerejsetilladelse og sender derefter journalerne videre til Udlændingestyrelsen.

Oprindeligt var planen, at sammenlægningen mellem de tre østjyske afdelinger af udlændingeservice skulle samle ressourcerne et sted og sikre en bedre håndtering af sagerne. Men det resulterer også i, at der er flere kunder til færre medarbejdere.

Ventetid hele sommeren

Bent Preben Nielsen garanterer, at man er ved at lave planer der er gang i handleplaner for, hvordan at kunne få man får flere borgere igennem systemet på en dag. Men man når ikke at komme de meget lange ventetider til livs inden sommerens afslutning.

»Vi gør alt, hvad vi kan. Bl.a. har vi lånt en tredje biometrimaskine, der kan tage fingeraftryk og billeder til pas. Derudover har vi fået folk ind fra Randers, som skal uddannes til spidsbelastningstiderne. Men det kommer til at tage tid, før vi kan sætte dem ind, fordi man skal have styr på 90 forskellige blanketter,« forklarer han.