Afsløring: I hidtil ukendt referat sår kommunale fagfolk tvivl om central præmis for ny containerterminal

Kan man placere en stor containerterminal klos op ad Aarhus Havns olieterminal uden at øge risikoen for en alvorlig ulykke?

Det spørgsmål har længe været omdrejningspunkt for en heftig strid om MSC’s planlagte containerterminal på Omniterminalen.

Fem fællesråd advarede sidste år i denne avis om frygten for en regulær katastrofe på Aarhus Havn. At en brand eller eksplosion i en container i værste fald kan sprede sig til de store tanke med brændstoffer på olieterminalen.

TIL, der er en del af MSC-koncernen og skal drive terminalen, har ad flere omgange afvist bekymringen. Selskabet har blandt andet slået fast, at der ikke vil blive modtaget eksplosivt gods.

Men hidtil ukendte dokumenter, som avisen har fået aktindsigt i, viser nu, at bekymringen ikke kun findes blandt beboerne omkring havnen.

I et referat fra et risikotilsyn hos olievirksomheden Samtank afviser Aarhus Kommunes egen virksomhedsafdeling en central antagelse bag terminalprojektet:

»Antagelsen om, at der ikke vil være farligt gods accepterer vi ikke,« står der.

Deler bekymring

Risikotilsynet hos Samtank fandt sted 18. juni.

Til stede var repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen, Arbejdstilsynet, Østjyllands Politi og Beredskabsstyrelsen.

Under mødet blev den kommende containerterminal drøftet. Samtank gav ifølge referatet udtryk for bekymring og advarede om, at terminalen kan »indskrænke Samtanks råderum«.

Derefter fremgår Aarhus Kommunes virksomhedsafdelings vurdering:

»Vi er enige i de åbenlyse betænkeligheder, der vil forekomme på en containerterminal med håndtering af farligt gods.«

»Desuden er den samlede mængde gods, der påtænkes på området også en sikkerhedsrisiko, idet andelen af farligt gods procentvis vil være høj.«

Afdelingen understreger dog, at projektet fortsat befinder sig i planlægningsfasen, og at den derfor ikke kan sige, hvor sagen ender.

»Men vi er opmærksomme,« står der.

Avisen har sendt Teknik og Miljø en række spørgsmål.

Aarhus Kommune vil ikke svare direkte på, om formuleringerne er kommunens officielle vurdering, eller om der er faglig uenighed internt i forvaltningen.

Kommunen skriver, at betænkelighederne indgår i det samlede billede, og at risiko er »et væsentligt opmærksomhedspunkt« i den videre behandling.

Mere end eksplosiver

Striden om terminalen handler blandt andet om, hvad der forstås ved farligt gods.

TIL og MSC fremhæver, at terminalen ikke skal modtage eksplosiver i den såkaldte klasse 1. Det kan eksempelvis være ammunition og fyrværkeri.

Men farligt gods er mere end eksplosiver. Det kan også være brandfarlige væsker, gasser, kemikalier og andre materialer, som kræver særlig håndtering, da de også kan skabe farlige situationer.

En container med den slags indhold gør ikke automatisk terminalen til en risikovirksomhed. Det afhænger blandt andet af stoffet, mængden og af, hvor længe det opholder sig på området.

TIL har tidligere forsikret, at eventuelt farligt gods vil blive »strakshåndteret« og ekspederet væk fra området, men både fællesråd og virksomheder på havnen har stillet sig tvivlende overfor, at det kan lade sig gøre i praksis.

Hvis terminalen ender med at blive omfattet af de særlige risikoregler, kan det stille større krav til dens indretning og sikkerheden omkring den. Det kan også få betydning for virksomhederne, der allerede ligger i området.

Det er netop dét, de eksisterende virksomheder vil have undersøgt, inden terminalen bliver godkendt.

Aarhus Kommune vil på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, om det i praksis er muligt at holde terminalen fri for farligt gods.

»Det er et af de forhold, der bliver undersøgt i den igangværende miljøkonsekvensvurderingsproces, hvor ansøger skal belyse håndteringen af gods – herunder farligt gods.«

Dermed er spørgsmålet, som TIL og kommunens virksomhedsafdeling vurderer forskelligt, endnu ikke afgjort af myndighederne.

I et advokatnotat sendt til Aarhus Kommune 1. september slår TIL kategorisk fast, at den nye containerterminal ikke er en risikovirksomhed.

Selskabet henviser blandt andet til, at der ikke skal modtages eksplosivt gods, og mener, at myndighedernes vurdering skal bygge på den planlagte drift – ikke på »hypotetiske aktiviteter«.

TIL ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til notatet.

Det forholder sig imidlertid ikke til, at kommunens virksomhedsafdeling afviser antagelsen om, at terminalen kan holdes fri for farligt gods. Ej heller beskriver det konkret, hvordan andre former for farligt gods end eksplosiver skal håndteres.

Brev til rådmanden

Fire dage efter, at tilsynsreferatet blev færdiggjort, sendte brancheorganisationen Danske Shipping- og Havnevirksomheder en direkte bekymringshenvendelse til rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K).

Brevet, som avisen også har fået aktindsigt i, blev sendt på vegne af virksomhederne på Omniterminalen.

Ifølge sekretariatsleder Mona H. Møller skete det, fordi organisationen frygter, at kommunen ikke tager tilstrækkeligt højde for virksomhedernes bekymringer.

»Især omkring risici,« siger hun.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder tvivler på, at en terminal i praksis kan holdes fri for farligt gods.

»Al erfaring viser, at der er farligt gods, nærmest uanset hvor meget man kontrollerer på forhånd. Der vil være noget, der ikke er deklareret rigtigt og viser sig at være farligt.«

Den eksisterende containerterminal på Aarhus Havn håndterede ifølge operatøren APM Terminals omkring 750 fejldeklarerede containere med farligt gods i 2025. Tallet er på et tilsvarende niveau i år, fortæller APM Terminals, der er klassificeret som risikovirksomhed, til avisen.

I en international opgørelse fra World Shipping Council blev der fundet sikkerhedsmangler i hver tiende af de kontrollerede lastenheder. Manglerne omfattede blandt andet forkert deklarering og dokumentation af farligt gods.

»Vil slå dem ihjel«

De eksisterende virksomheder på havnen frygter ikke kun selve risikoen for en katastrofal ulykke.

De frygter også, at nye sikkerhedskrav senere kan begrænse deres mulighed for at fortsætte eller udvikle deres aktiviteter.

Bliver det nødvendigt at opføre en betonmur eller etablere andre omfattende sikkerhedsforanstaltninger, bør det afklares på forhånd, mener Mona H. Møller.

»Det skal kommunen med åbne øjne fra starten tage stilling til og sikre, at det ikke påvirker eksempelvis Samtanks fremtidige udviklingsmuligheder.«

Risikovirksomheden Samtank opbevarer store mængder olieprodukter på oliehavnen og er underlagt særlige krav til sikkerheden.

Ifølge Mona H. Møller kan den nye containerterminal i værste fald gøre det vanskeligere for de eksisterende virksomheder at udvide eller få fornyet deres miljøgodkendelser.

»Hvis de ikke kan få forlænget deres miljøtilladelse, vil det slå dem ihjel i forhold til beliggenheden. Og overvejer de at udvikle deres forretning, så kan det blive svært for dem.«

Organisationen vil derfor have undersøgt, hvordan MSC-terminalen vil påvirke de nuværende virksomheders sikkerhed, godkendelser og fremtidige muligheder.

Der er også bekymring for, om den stærkt øgede lastbiltrafik vil skabe kø, forsinkelser og problemer for de virksomheder, der allerede bruger vejene på Omniterminalen, oplyser Mona H. Møller.

Havn: For tidligt at konkludere

Det er Aarhus Havn, der på vegne af MSC/TIL ansøger om tilladelse til etablering af containerterminalen.

Havnen advarer mod at drage en konklusion på baggrund af de kommunale fagfolks formuleringer i tilsynsreferatet.

»Det vil ikke være hensigtsmæssigt at konkludere på baggrund af en enkeltstående bemærkning i et referat tilbage fra juni, da vi jo lige nu står midt i processen med at undersøge alle relevante forhold,« siger kommunikationschef Daniel Møller Jensen.

Ifølge ham afhænger konklusionerne af terminalens endelige udformning, de faktiske aktiviteter og myndighedernes samlede vurdering.

Havnen tager bekymringerne om sikkerheden og forholdet til de eksisterende virksomheder alvorligt, understreger han.

»Vi har en klar interesse i, at den nye terminal kan fungere godt sammen med de virksomheder, der allerede er på havnen, og som vi i øvrigt er i god dialog med. Der er ikke noget på nuværende tidspunkt, der peger i retning af, at de forskellige havneaktiviteter ikke ville kunne eksistere sammen.«

Danske Shipping- og Havnevirksomheder repræsenterer blandt andre APM Terminals, der er i konflikt med Aarhus Havn om den kommende MSC-terminal. Modsat APM Terminals er MSC og TIL ikke medlem af brancheorganisationen.

Mona H. Møller afviser dog, at organisationen på forhånd ønsker at standse projektet.

»Vi vil bare gerne, at der bliver truffet afgørelse på et oplyst, korrekt og fagligt funderet grundlag.«

Hvis undersøgelserne viser, at terminalen kan indrettes sikkert, uden at de nuværende virksomheders muligheder bliver begrænset, har organisationen ikke noget problem med projektet, siger hun.

»Så er alt fint. Det skal bare være fagligt korrekt.«

Ansøgningen om containerterminalen bygger på, at den ikke bliver en risikovirksomhed. Men det er endnu ikke endeligt afgjort.

I tvivlstilfælde er det miljømyndigheden, der afgør, om en virksomhed er omfattet af de særlige risikoregler. Det sker efter inddragelse af blandt andre brandvæsen, politi og Arbejdstilsynet.

Aarhus Kommune oplyser, at myndighedsarbejdet vil overgå til Miljøstyrelsen, hvis terminalen bliver en risikovirksomhed.

Kommunen vil ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om projektet i så fald fortsat kan gennemføres uden at begrænse de virksomheder, der allerede ligger på havnen.