Ikonisk spillested åbnede som kitschdiskotek med rockerrygter men gaflede de vildeste navne og trak lange køer

Spillestedet Train har travlt med at pakke flyttekasser og blive klar til at åbne sit nye sted i Sydhavnen om en måned. Tiden i Toldbodgade er uigenkaldeligt forbi.

Der begyndte det, som i dag er et legendarisk musiksted, en forårsdag midt i Aarhus april 1998 med det aarhusianske Booze Brothers på scenen.

»Vi skulle se det her fantastiske spillested, og kom så til noget, der lignede løgn,« ler Jesper Mardahl.

Han er i dag leder af Promus - musiknetværket i Aarhus. Dengang var han musikproducer og ligesom trommeslageren Claes Antonsen flyttet til København. De kom hjem til Aarhus, da Claes skulle spille med Kid Creole på det nye sted, der skulle bringe rocken tilbage til byen.

»Det var kitsch, der næsten var cool, men lidt for provinsielt. Det første, man så, var den der Harleybar med en motorcykel. På næste plateau var en Manhattanbar med en forkølet skyline, og derefter var der en München-bar, hvor alle skulle drikke weissbier,« husker han lokalerne i Toldbodgade 6C.

Også Gaffas musikanmelder Ole Rosenstand Svidt var flittig gæst dengang.

»Der var en form for motorcykelæstetik med en stor motorcykel i baren. Nogle syntes, det var kitschet, jeg syntes det var sjovt. Train har gennem tiden bygget om et par gange,« bemærker han.

Rædslerne forsvandt, og stedet udviklede sig hurtigt i en god retning med Helle Rysholt som kunstnerisk leder.

»Hun fik Train på den store dagsorden og lagde grunden til, at stedet er så markant i dag,« fortsætter Jesper Mardahl, der har mere end 40 års erfaring i branchen.

Helle Rysholt husker også tydeligt den tid og er helt enig i, at der var plads til forbedringer på det nye Train.

»Det var et meget grimt diskotek med masser af gule farver og billige drinks. Men jeg var ikke i tvivl, og sagde til Chris, der åbnede Train, at det kunne blive Danmarks fedeste spillested. Og det blev rigtig godt, for publikum var helt tæt på kunstnerne,« husker hun.

»Jeg ønskede mig de største navne på den mindste scene i Europa og foreslog Montmarte-modellen, hvor man kørte diskotek sideløbende med dyre koncerter,« forklarer hun, der kom fra et job som sekretariatsleder for spillestederne i Danmark.

Den model skulle skaffe indtægter via diskoteket, så der var penge til at hyre de dyre drenge og store navne.

Train blev grundlagt af millionæren Chris-Anker Petersen og var et af ganske få privatejede spillesteder. Det var en kamp at få det anerkendt til regional støtte, men Helle Rysholt fik Train møvet ind, som hun siger, ved Statens Kunstråd, der sendte penge i to år. Derefter lykkedes det at blive anerkendt som regionalt spillested med det ansvar, der følger, og de tilskud, det giver.

»Måske var vi det eneste private sted nogensinde, der fik den status. De andre var trætte af konkurrencen, som i forvejen var hård. Måske derfor gik der rygter om noget med rockere og sorte penge på Train, men der er ikke noget længere fra sandheden. Vi kæmpede meget hårdt de første fem-seks år, og gik så endelig i nul,« beskriver Helle Rysholt den svære begyndelse.

Derefter tog Train teten. Anerkendelsen kom først fra de udøvende kunstnere og siden fra publikum, der stod i kø hen forbi Hotel Atlantic, og den blev cementeret, da pølsevognen tog opstilling udenfor spillestedet om natten.

»Der blev jeg virkelig glad. Det var også en stor fornøjelse, når vi i avisens kontaktannoncer kunne læse, at folk efterlyste nogle, som de havde fået øjenkontakt med i køen foran Train,« mindes Helle Rysholt.

Hendes og Trains lykke var gjort.

I årene derefter gik mange store navne, som ingen troede ville finde vej til Train, på scenen. Ifølge Jesper Mardahl lykkedes det Helle Rysholt at brede Train ud og gøre det til den vigtige store scene uden for København.

»Hvem havde set, at Suede skulle spille der? De var det hotteste på det tidspunkt,« forklarer han, der havde lagt sin bas på fjernlageret og arbejdede i musikbranchen.

I de år var han også en del af Trains rådgivningspanel og blandt det begejstrede publikum sammen med blandt andre Gaffas musikanmelder Ole Rosenstand Svidt.

»Jeg så alle koncerterne med de store navne i forbindelse med femårsjubilæet. Det var en sindssyg uge med Patti Smith, Bryan Ferry, Suede og Iggy Pop. The Pretenders var der vist også. Der var helt pakket, og folk var vilde,« husker Jesper Mardahl.

Det gjorde også stort indtryk på Gaffas anmelder, der husker detaljer som britpopperne Suedes setliste. De spillede på Train hele to gange inden for kort tid og med forskellige numre, så begge koncerter var en stor oplevelse for ham.

»Det er sjældent at opleve noget så stort på et lille sted. I dag er det næsten umuligt at få navne som dem ind på steder af den størrelse, hvor man kan komme helt tæt på artisterne og få en intim oplevelse. Vi fik følelsen af, at vi var fælles om dette her,« siger Ole Rosenstand Svidt.

»I dag er målestokken noget i stil med: Vi bliver 1.000 til denne intime koncert. Man opnår slet ikke den samme koncentration om musikken på de mange festivaler, vi har i dag,« fastslår han 28 år efter Trains storhedstid.

Radioværten Carsten Holm boede dengang i København, men hørte om det nye spillested i Aarhus.

»Forskellige bands fortalte mig, at de spillede på Train og så gik jeg forbi, når jeg var i byen for at være med på Spot Festival. Jeg kom der jævnligt op gennem 00’erne og ofte de seneste 10 år, fordi jeg godt kan lide stedet,« siger Carsten Holm, der flyttede til Aarhus for cirka 10 år siden.

»Jeg er aldrig gået fra Train og har syntes, at det var kedeligt eller skidt. Når stemningen er rigtig god, bliver man ramt af storhed på det ellers ikke kæmpestore sted. Man kan mærke hvor oplagte eller uoplagte musikerne er,« forklarer den store musikkender.

Han har oplevet alt fra lytteaftener, hvor Zar Paulos nye plade blev spillet på anlægget, og musikerne fortalte om det, til store navne i svedige koncerter.

»Jeg mener, at Minds of 99 spillede deres sidste klubkoncert på Train og var lykkelige over så fed en aften i Aarhus. Det betød så meget for dem. Siden har de spillet arenakoncerter, og i dag kunne de nok fylde stedet 30 gange,« siger han om udviklingen.

Carsten Holm roser i øvrigt Train for at give plads til metalbands, som ofte har spillet i Toldboden.

Direktøren Carsten V. Nielsen har været med siden 2010. Han kom fra et lignende job i Aalborg og fik til opgave at gøre Train til et sted med bredde. Det synes han, er gået godt.

»Jeg synes, at det er lykkedes at have noget af det hele, og vi har haft et sted, der var rigtig godt for både publikum, artister og de ansatte,« siger han om den æra, der nu er slut.

»Branchen har ændret sig, og vi har måttet sige nej til nogle navne, fordi vi simpelthen ikke havde plads til deres produktioner. Vi skulle banke på hos naboen og have lov til at fragte gear derigennem. Så vi glæder os meget til at flytte i vores spritnye lokaler, der er bygget fra grunden til os,« siger han om fremtiden for Train på deres nye store sted i Sydhavnen.

Antallet af gæster vokser fra 1.000 til 1.500 i Store Sal plus 350 i Lille Sal, der kan afholde koncerter på samme tid.

»Jeg glæder mig til at opleve det. Der har altid været en god lyd på Train, og det er vigtigt. Det går jeg ud fra, at der også bliver i fremtiden,« siger Ole Rosenstand Svidt.

Det forsikrer Carsten V. Nielsen.

»Vi har i to år arbejdet sammen med de bedste akustikere om at skabe lige præcis den lyd, der spasser til Train. Det bliver rigtig godt,« lover han.

Gaffas anmelder pointerer, at liveoplevelser er stort i disse år. At musikalbums koster det samme som for 10-15 år siden, men at billetter koster det dobbelte. Og at det ikke skræmmer folk.

»Det kostede 500 kroner, at se Iggy Pop dengang, og det var voldsomt. I år er der kun to koncerter på Royal Arena under 500 kroner, og folk kommer væltende,« siger Ole Rosenstand Svidt.

Carsten Holm glæder sig over, at Train har sat sig et ambitiøst mål med sit nye sted.

»Mange ting skal falde på plads, hvis man vil drive et godt sted. Det kræver god akustik, rumfornemmelse, garderobe, personale, udsyn, udbud i baren og forplejning af bands,« siger han og er optimistisk på Trains vegne.

Carsten V. Nielsen vil endnu ikke løfte sløret for, hvad der er i vente i Sydhavnen, men han satser på igen at kunne præsentere store internationale navne.

Ud over de allerede nævnte havde Train også haft koncerter med Snoop Dog, The The, A-ha, Simple Minds, Rickie Lee Jones, John Cale, Motörhead, Slash’s Snakepit og Robert Plant på plakaten.

Vi venter spændte på det næste.

Æret være Train den førstes minde.