Nu kan de første aarhusianere sortere deres affald på en ny og mere avanceret måde
Udrulningen af den nye affaldssortering i Aarhus Kommune er i gang. JP Aarhus var med, da en husejer i Aarhus N var den første til at komme »med på bølgen«.
Ejeren af huset på Bethesdavej 59 i Riisvangen, den 75-årige Lene Boelsmand, står forrest i en lille, drivvåd forsamling. Sammen med syv andre står hun og spejder ned mod enden af vejen.
Klokken er 7.00, og et lille gib går gennem flokken, da en hvid varevogn kommer til syne.