Mefistos nye biks laver pizzaer af den gamle skole – heldigvis
Nok er Mefistos pizzabar ny, og den slår sig op på at være »neo-napolitansk«, men det var ikke italiensk for begyndere, vi fik serveret i Volden.
På min nylige gåtur gennem latinerkvarteret blev jeg ramt af det, man vel kalder en lugtesanselig deja-vu. En særlig duft af krydret tomatsauce og gyldenbagte skorper mindede mig om, dengang jeg blot var en rolling og blev introduceret for min første bid af et stykke italiensk madkultur, og det var lige før, englene sang i Volden.