Boligbyggeriet ramte ny top i 2022
2022 blev et stort boligbyggeår i Aarhus, viser ny boligprognose. Antallet af ledige lejligheder og værelser er stort i øjeblikket.
4.734.
Så mange nye boliger blev der bygget i Aarhus Kommune i 2022.
Og det er et særdeles højt tal – og et tal, der overstiger prognoserne.
Tallet fremgår af den nyeste boligprognose for Aarhus Kommune – en status, der laves hvert år – og med 4.734 nye boliger blev 2022 de seneste seks års højdespringer kun overgået af 2020 med lidt flere, 4.757 boliger.