Udmattet efter en jul i køkkenet? Nytårsmiddagen – den får man da udefra
Magelighed og få fridage mellem jul og nytår resulterer i flere ordrer på takeaway-nytårsmenuer hos restauranterne.
Efter nogle hektiske juledage i køkkenet får udsigten til atter en gang at skulle stå med store indkøb og daglang madlavning på årets sidste dag tusindvis af østjyder til at bestille nytårsmenuen udefra.
Det aarhusianske madunivers MIB havde allerede inden jul modtaget 2.100 bestillinger på årets femretters menu af »sæsonens bedste råvarer tilberedt med et strejf af den nordiske gastronomi«.