Aarhus' nye håndboldsatsning holder sig til i toppen af 1. division
Peter Bredsdorff-Larsen, der er sportslig ansvarlig i Aarhus HC, er enormt stolt af den udvikling klubben har gennemgået på blot et halvt års tid.
For kort tid siden var Aarhus HC ikke meget andet end en idé. En plan på et tegnebræt. Siden stiftelsen af klubben i foråret er udviklingen gået stærkt.
Et kontor i Ceres Arena, klubbens første ansættelse, bunkevis af frivillige kræfter – og gode sportslige præstationer har samlet set gjort, at Aarhus HC er kommet for at blive.