Fortsæt til indhold
Aarhus

Europæisk turnering er en underskudsforretning for Skanderborg-Aarhus

Hvis økonomien ifb. med deltagelsen i European League skal hænge sammen, kræver det, at Skanderborg-Aarhus trækker de rigtige hold i gruppespillet, lyder beskeden fra klubbens direktør.

»Torsdag bliver det afgjort, om vi skal opjustere eller nedjustere vores budget,« fortæller Mads Lind, der er direktør for Skanderborg-Aarhus Håndbold.

Det bliver en skæbnesvanger dag for Skanderborg-Aarhus, der er med i deres første europæiske gruppespil efter sejren over svenske Kristianstad tirsdag. Præcis klokken 11.00 den 6. oktober skal der trækkes lod om grupperne til European League, og det har enorm betydning for klubbens økonomi.