Fortsæt til indhold
Aarhus

Efter lukning af kommunalt tilbud i Gellerup: Venstre foreslår privat vagtværn til at sørge for tryghed i området

Gert Bjerregaard (V) opfordrer rådmand til at øge de tryghedsskabende indsatser i Gellerup.

Et privat vagtværn må hyres ind til at sikre trygheden i Gellerup, hvis ikke der straks bliver etableret en gruppe medarbejdere, der kan gå rundt i området. Det siger Venstres gruppeformand i Aarhus, byrådsmedlem Gert Bjerregaard, som fredag eftermiddag med sin gruppes opbakning sendte den ansvarlige rådmand, Anders Winnerskjold (S), en mail med opfordringen.

»Vi har et stort ansvar som byråd, og derfor skal jeg straks anmode dig om at få etableret et korps af medarbejdere, der tager hånd om de unge og er synlige på gaden – hellere i dag end i morgen – det handler om at få genskabt trygheden i området,« skrev han.