Politikere i ældreudvalg giver en ny mad-vision en blandet modtagelse
Ældrerådmand Christian Buddes (V) udkast til en ny vision for mad, fællesskaber og livsglæde er sendt til hjørnespark af ældreudvalg.
En blandet buket med både roser og tidsler.
Billedet beskriver meget godt, hvordan politikere i Aarhus Kommunes ældreudvalg vurderer et udkast til en ny vision for mad, fællesskaber og livsglæde.
Visionen kommer fra afdelingen for Sundhed og Omsorg med ældrerådmand Christian Budde (V) i spidsen, og tanken bag er bl.a., at måltidet er et vigtigt element i at sikre trivsel, kan være fællesskabende og reducere ensomhed.
Udvalgsformand Anette Poulsen (S), fortæller, at udvalget drøftede visionen »meget, meget grundigt« på udvalgsmødet onsdag, hvor den var på dagsordenen, og at der på mødet var mange synspunkter.