Ekspert: Silkeborg Kommune brød loven ved at slette mail med klage fra museumsdirektør
En klage fra Jacob Thage, direktør for Museum Jorn, til Silkeborg Kommunes kommunaldirektør Lone Lyrskov er ikke blevet gemt. Det er i strid med loven.
Silkeborg Kommune har brudt offentlighedsloven. Det vurderer ekspert i offentlighedsloven, Oluf Jørgensen og Ankestyrelsen.
Kommunaldirektør Lone Lyrskov har slettet en mail og dertil vedhæftede dokumenter fra Jacob Thage, direktør for Museum Jorn, der den 1. maj 2019 klagede over kommunens kultur- og borgerservicechef.