Aarhus United forlænger Marielle Martinsens kontrakt

Norske Marielle Martinsen kan se frem til endnu en sæson på Aarhus United, efter hun forlængede sin kontrakt med håndboldholdet.

Artiklens øverste billede
»Aarhus er en super by, som jeg trives virkelig godt i. Det er nemt at komme rundt med cykel, hvor jeg er vant til at tage bus eller køre i bil,« siger norske Marielle Martinsen, som lige har forlænget sin kontrakt med Aarhus United. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Da Marielle Martinsen forleden skrev under på en forlængelse af sin kontrakt med Aarhus United, havde hun ét mål i tankerne.

»At have det godt – det er også sådan man præsterer bedst muligt,« fortæller den 26-årige venstre back og fortsætter:

»Jeg har det godt til træning og kamp, og ved siden af håndbolden har jeg et arbejde i Aarhus, som jeg trives i, så jeg havde ingen grund til at skifte. Derudover føler jeg ikke, jeg kan forlade holdet, nu hvor jeg har investeret så meget i det.«

I en pressemeddelelse på Aarhus Uniteds Facebook-side siger cheftræner Heine Eriksen, at holdet glæder sig over, at nordmanden har valgt at forsætte.

»Marielle har fra starten leveret varen, og hun gør en stor forskel i begge ender af banen. Det har været en vigtig prioritering for os at få hende på plads, og jeg glæder mig til endnu en sæson og at til bygge videre på den udvikling, Marielle har foretaget i Aarhus United.«

Intet er afgjort endnu. I denne sæson startede vi med at spille mod mange af topholdene. Derfor må vi bare se fremad og huske på, at vi har stadig mulighed for at få en slutspilsplads.

Marielle Martinsen, Aarhus United

Altid god stemning i hallen

Spilleren har valgt at forlænge sin kontrakt, lige som corona-restriktioner har gjort, at Aarhus United kun må have 500 tilskuere til deres kampe.

»I Norge er klubhåndbold ikke er så stort som i Danmark, så bare det at spille for 500 synes jeg er sjovt. Og uanset om der er få tilskuere eller over 1000, så er der altid god stemning i stadionhallen. Jeg elsker den hal,« siger Marielle Martinsen.

Men udover tilskuere er holdet ikke blevet synderligt påvirket af covid-19. Træningen forgår som normalt, udover at kvinderne ikke har kunnet spille træningskamp med U17-drengene.

»Det er en stor begrænsning, at vi ikke kan træne med andre hold, når vi nu ikke er så mange. Men jeg synes alligevel, vi har fået trænet meget den sidste tid. Derudover prøver vi selvfølgelig at undgå mest mulig kontakt med andre uden for banen og med tilskuerne under kampene for at sikre, at vi ikke bliver smittet. Heldigvis har vi kun haft et enkelt covid-tilfælde.«

Slutspillet er ikke tabt endnu

Marielle Martinsens største højdepunkt med Aarhus United var, da holdet var med i slutspillet i sidste sæson, og formåede at slå både Odense Håndbold og Nykøbing F. Håndboldklub.

»Vi tog mange point, som ingen havde forventet, vi kunne tage. Det siger bare noget om det miljø, vi har, og hvordan vi står sammen som hold.«

Selv om holdet har haft en hård første halvdel af sæsonen, har Marielle Martinsen ikke givet op i forhold til, at Aarhus United igen i år vil få en plads i slutspillet.

»Intet er afgjort endnu. I denne sæson startede vi med at spille mod mange af topholdene. Derfor må vi bare se fremad og huske på, at vi har stadig mulighed for at få en slutspilsplads.«

Marielle Martinsen er i gang med sin anden sæson i Aarhus United. Inden hun kom til den danske klub, havde hun ikke forestillet sig, at hun skulle spille håndbold uden for Norge.

»Men jeg syntes alligevel, det var en spændende mulighed, og i dag er jeg rigtig glad for, at jeg traf det valg,«

Udover at spille på det aarhusianske hold er Marielle Martinsen fast spiller på det norske landshold i strandhåndbold. Inden hun kom til Aarhus United, spillede hun for den norske 1. divisionsklub Aker Topphåndball.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.