»Kræfterne er voldsomme i øjeblikket«

Aarhus har et boligproblem.

Og Aarhus har – måske – en løsning dertil.

Børnefamilierne flytter væk og køber parcelhuse i Skanderborg, Ry og Silkeborg, men en ny temaplan foreslår udstykning af 3.600 grunde i oplandsbyerne over de næste 10 år.

Planen er sendt i høring, men vil den bremse udflytningen til de billigere omegnskommuner, og hvad sker der med priserne, hvis Aarhus udstykker 3.600 nye grunde?

132 kritiske høringssvar til planen er allerede tikket ind fra Hjortshøj, Skæring, Solbjerg og andre steder, men hvad mener Curt Liliegreen?

For direktøren for Boligøkonomisk Videncenter, der også var oplægsholder ved mandagens boligkonference i Aarhus, er kendt for stor indsigt i boligmarkedet og direkte tale.

Kan Aarhus holde på børnefamilierne?

»Den store konkurrent Skanderborg er en relativ dyr kommune, men den er stadig billigere end Aarhus – mere end 30 pct billigere i kvadratmeterpris – så prisen er en vigtig faktor i den konkurrence,« siger Curt Liliegreen.

»Hvis man udstykker et attraktivt område, kan det holde på dem, der gerne vil bo tættere på Aarhus, men afstanden til Skanderborg er meget kort, så det er ingen selvfølge. Skanderborg har som Silkeborg desuden nogle naturværdier, man konkurrerer på,« siger han.

Interesse for udkanten

Kan 3.600 udstykninger stoppe prisstigningerne i Aarhus?

»Der skal rigtig meget til, for den nuværende prisudvikling har vi fulgt siden starten af 1990’erne, hvor priserne i de store byer er gået op. Årsagen er begrænset udbud af boliger, kraftig befolkningsvækst, urbanisering og flere højtuddannede med stor købekraft. Det giver et pres på de dyre boliger,« siger Curt Liliegreen.

Som noget nyt ser boligeksperten en stigende interesse for at bo i hus i udkanten af byerne.

»Det er startet under pandemien, men jeg tror, det stikker dybere, for i takt med at byerne er vokset, er trafik- og støjproblemerne også vokset. Der kommer flere unge i byerne, som har behov for at samles, og generelt bruger flere mennesker byen,« siger Curt Liliegreen med tilføjelsen:

»Hvis du har købt en lejlighed til 20 mio. kr. ved havnen i Aarhus eller København, er det en ulempe, hvis du ikke kan sove om natten for støj. Så flere vil overveje at bo uden for byen og arbejde i byen.«

Er det urbaniseringen, der aftager?

»Nej, det er det ikke. Det handler ikke om, at folk vil flytte på landet og sidde med en spinderok og pleje nogle får. De vil stadig være en del af byen, men byen er ikke kun Aarhus Å og caféer, men også villakvartererne længere væk,« sige direktøren.

Døde områder

Er det 1970’ernes parcelhuskvarterer, der skal genopbygges?

»Det tror jeg ikke, for dengang var det lidt døde områder med endeløse, ensartede kvarterer af parcelhuse. I dag vil folk også have lokale centre, man kan komme hurtigt til, så vi skal udvikle 2020’ernes bydelsløsninger for parcelhuskvarterer,« siger Curt Liliegreen.

Kan grundpriserne i Aarhus konkurrere med omegnskommunerne?

»Man skal være skarp på grundpriserne i Aarhus, for der er billigere grunde i omegnskommunerne. Der er dog også meget forskel på grundpriserne i Silkeborg i forhold til beliggenhed, så man skal ikke nødvendigvis matche de billigste grunde. Men i konkurrencen mellem kommunerne bliver der holdt øje med de andres priser, og hvis Aarhus tiltrækker flere børnefamilier, bliver det på bekostning af de andre kommuner, og så kan der meget vel komme et modtræk,« siger Curt Liliegreen med tilføjelsen:

»Men det skal jo ikke udarte sig til et slagsmål mellem kommunerne, hvor man til sidst udbyder grunde til ingen penge.«

Men Syddjurs Kommune har reklameskilte i Aarhus med hus til det halve, så konkurrencen er der jo?

»Det er korrekt, men det bør Aarhus bære over med, for Syddjurs bliver aldrig Aarhus, og det er også en måde at bremse prisstigningerne i Aarhus, at nogle flytter andre steder hen. Det er et politisk valg, og i stedet for at forsøge at fastholde børnefamilierne i Aarhus kunne man også vælge at lade dem flytte, for det vil tage toppen af priserne, og så kan man i stedet koncentrere sig om at bygge flere betalbare boliger, som også er kommunens udfordring,« siger Curt Liliegreen.

Aarhus har en vækst, som presser priserne. Kan man dæmpe væksten ved at bygge færre boliger?

»Jeg har aldrig mødt en kommune, der vil dæmpe befolkningsvæksten. Sådan tænker kommuner ikke, de tænker ligesom virksomheder på at øge deres omsætning. Tag bare Silkeborg, som vil op på 100.000 borgere. Det sidder dybt i kommunen, at man vil tiltrække borgere, og vækst er positivt. Den tankegang er svær at ændre, og hvis Aarhus bremser op i boligbyggeriet, kan det også give bagslag, for folk fortsætter med at flytte til byen, og så vil der mangle betalbare boliger, som man ser det i København i øjeblikket,« siger Curt Liliegreen.

Men Aarhus har også kritiske borgere, som synes, at byen vokser for voldsomt?

»Hvis man bremser op, giver det højere priser, som rammer nogle medborgere. De kræfter, der styrer mange mennesker mod byerne i øjeblikket, er meget stærke, så det er ikke nødvendigvis en social bæredygtig strategi at bremse boligbyggeriet. De stærke grupper kan naturligvis flytte til en anden kommune, men det gælder ikke alle,« siger han fortsætter:

En automatreaktion

»Borgernes modstand mod byggerier ser vi over hele landet, og folk, der selv har fået sig en bolig, vil jo hellere have naturen som nabo end flere boliger. Det er ofte en automatreaktion fra folk, der har deres på det tørre og ikke ønsker noget, der griber ind i deres hverdag. Det er selvfølgelig legitimt at have den holdning, men samfundet har også brug for et bolig- og arbejdsmarked, der fungerer.«

Men strømmen mod storbyerne er med til at tømme resten af landet for mennesker?

»Det er korrekt, og mange er opmærksomme på, at vi får et skævt Danmark ud af det her, men det er markedet og strukturforandringerne, som gør, at flere og flere arbejdspladser ligger i storbyerne. Det er meget vanskeligt at ændre på selv med udflytning af arbejds- og uddannelsespladser, for kræfterne er meget voldsomme i øjeblikket,« siger Curt Liliegreen.