Fortsæt til indhold
Aarhus

Syddjurs Spildevand har fundet sin nye direktør

Forsyningsselskabet har ansat Bjarne Langdahl Riis som ny direktør.

Bundgaard

Syddjurs Spildevand har ansat Bjarne Langdahl Riis som ny direktør.

Han kommer fra en stilling som direktør for Skanderborg Forsyning, hvor han fratræder til august. Ansættelsen af Bjarne Langdahl Riis er sket i samarbejde med Norddjurs Kommunes vandselskab, Aquadjurs, da de to forsyningsselskaber fremadrettet skal arbejde endnu tættere sammen end tidligere.

I forvejen ejer de to vandselskaber et fælles serviceselskab, DjursSam ApS, som blev stiftet for to år siden. Det fungerer med bl.a. fælles økonomichef, lønadministration og forbrugsafregning. Kommunerne ejer fortsat hvert sit selskab, der driver og investerer i egne anlæg. Det er der ingen planer om at ændre på. Det betyder, at der også fremover vil være forskellige takster i de to kommuner.