Leder af omstridt bofællesskab stopper med øjeblikkelig virkning
Kort inden udløbet af sin prøvetid har den seneste leder af Bofællesskabet Stautruphus sagt op.
Knap tre måneder nåede det stærkt kritiserede botilbud Bofællesskabet Stautruphus i Stavtrup at have sin nye leder.
Opgaven viste sig at være for stor en mundfuld. Det fremgår af en meddelelse, som Jacob Thiesen, centerchef i Borgercenter Syd, har sendt til borgere, pårørende og medarbejdere på Bofællesskabet Stautruphus og Bofællesskabet Søstjernen.
»Jeres nye afdelingsleder (navn undladt, red.) har orienteret mig om, at hun ønsker at fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning ... Der har imidlertid været konkrete opgaver af et omfang og et udtryk, som (navn undladt, red.) har været overvældet og påvirket af og ikke har kunnet se sig selv ind i,« skriver han i meddelelsen af den 27. juli.
I JP Aarhus i midten af juli stillede to pårørende sig frem og kritiserede Bofællesskabet Stautruphus, der er et døgntilbud til voksne med udviklingshæmning, for at svigte deres henholdsvis søster og søn.
Ifølge Pia Waldof blev hendes søster fyldt med medicin, som hun ikke burde have haft, ligesom hun to gange blev udsat for vold fra andre beboere. Pia Waldof oplever også, at hendes søster, der har boet i bofællesskabet siden 2004, ofte er usoigneret, og at Stautruphus ikke yder hende tilstrækkelig hjælp i forhold til tandbørstning, bad og påklædning.
Også Jørgen Appelquist revsede bofællesskabet for svigt over for sin søn, som bor på Staustruphus, i forhold til aktivering, omsorg og hjælp til almindelige dagligdagsting såsom et bad.
Tilbage i september 2018 var der ligeledes kritik af Bofællesskabet Stautruphus. Dengang anførte Thomas Brorson i JP Aarhus, at hans udviklingshæmmede søster blev omsorgssvigtet, og at stedet ikke fulgte op på lægelige anvisninger.
Mange lederskifter
Pia Waldof beklager, at lederen stopper.
»Vi skal i gang med den 12. leder siden 2007. Det er mennesker, der har behov for faste rammer, så det er hårdt for dem, at der bliver skifte. Den øverste ledelse burde kigge ind i, hvorfor der en lederflugt fra Stautruphus,« siger hun.
Centerchef Jacob Thiesen kan ikke bekræfte, at der nu skal findes den 12. leder siden 2007. Han konstaterer, at der før i tiden ikke var en decideret afdelingsleder for Stautruphus. Efter at han tiltrådte i december 2017, har Stautruphus haft to ledere inklusive den nu fratrådte, siger Jacob Thiesen. Hvor mange der har været tidligere, vil han ikke sætte tal på.
»Det vigtigste er, at der har været mange lederskifter. Om vi skal tælle 11, 12 eller 5, synes jeg er lidt ligegyldigt. Noget af det mest sårbare ved vores organisation er, når vi har lederskifter. Det har vi maksimal bevågenhed på. Det er derfor, jeg vil bruge så stærkt et ord, at jeg er ulykkelig over, at den sidste leder sagde op,« lyder det fra centerchefen, der tilføjer, hvilken betydning lederskifte har for borgerne og de pårørende:
»Det betyder videnstab hver gang, og det betyder brud i kontinuitet, faglige udviklingsplaner, samarbejdsrelationer både internt og eksternt.«
Hvorfor kan I ikke holde på lederne på Stautruphus?
»Det kan vi også godt på Stautruphus. Der har ikke været nogen fratrædelser andet end den her, jeg er bekendt, hvor nogen har sagt, at det vil jeg ikke være en del af. De skifter, der har været, er nogle driftschefer eller centerchefer, der af strategiske årsager har flyttet rundt.«
Ifølge Jacob Thiesen fratrådte afdelingslederen, som begyndte i jobbet den 1. maj, derfor ved udgangen af juli, umiddelbart før hendes tre måneder lange prøvetid udløb.
Kan du uddybe, hvad det er, hun ikke vil være en del af?
»Man kan sige, at hun siger op få dage efter den avisartikel, I kører i JP Aarhus. Så meget vil jeg sige.«
Efter artiklen appellerede Erik Kaastrup-Hansen, direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune, i et debatindlæg i JP Aarhus kraftigt til, at man respekterer hinanden. Han fandt det urimeligt, at medarbejdere og ledere »i generaliserende vendinger hænges ud i pressen. Det har de ikke fortjent, og det gør det kun endnu sværere at rekruttere medarbejdere til området. Det kan ingen have interesse i,« skrev han.
Men ifølge Anne Kjeld Pedersen, formand for Lev Aarhus, som er en privat, landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, er det ikke fair, at pårørende får skyld for rekrutteringsproblemer på området.
»Jeg ville foretrække, at direktøren i stedet forholdt sig til indholdet i de klager, som forældrene fremkommer med. Men det er heller ikke de pårørende, som skal sørge for, at lederne bliver i jobbet. Selvfølgelig kan man ikke holde på lederne, som er underlagt samme elendige økonomiforhold som beboerne. Jeg tror ikke, at området kan blive rejst op i forsvarlig stand, før man tilfører flere penge til opgaven. Der er sparet alt for meget på budgetterne i de senere år,« siger Anne Kjeld Pedersen.