Når museerne må åbne igen, er Aros klar med en uhyggeligt aktuel udstilling

Aktualiteten er nærmest uhyggelig, når Aros på et endnu ukendt tidspunkt igen kan slå dørene op og invitere indenfor til sin nye udstilling, som egentlig skulle være åbnet den 4. april.

”Mythologies – The Beginning and End of Civilizations” handler om de store fortællinger om samfundet, før og nu, i krise- og brydningstider og under omvæltninger.

»Der er en vis ironi i sammenfaldet,« siger Erlend Høyersten, direktør for Aros.

»Vi begyndte at udtænke tematikken om mytologier, som handler om, hvordan samfundet konstituerer sig gennem fortællinger, for næsten tre år siden. Vi ønsker at vise, hvilke mekanismer der er genkendelige, og hvordan magten fungerer og styrer igennem sine fortællinger. Det ser vi sat på spidsen lige nu med coronakrisen: Hvad er det for fortællinger, der dominerer lige nu? Hvordan samler man sig, når frygten banker på?«

Frygten for det ukendte

Fokus er på de mødepunker, hvor en dominerende mytologi udfordres af en ny, forklarer han.

»Idéen om en velfærdsstat er også en del af udstillingen. Når flere og flere sætter spørgsmålstegn ved velfærdsstatens mulige eksistens, er det også den gældende mytologi, vores fælles tro, som vi ellers bakker op om, vi begynder at tvivle på. Når folk i en tid som denne bliver bange for deres egen tros fremtid, bliver de kritiske over for mange ting, der kan udfordre stabiliteten, f.eks. indvandring og statens forvaltning,« siger han.

»Nu siger politikerne, at vi får et helt andet samfund bagefter. Det er interessant retorisk, for man ved meget lidt om corona og om, hvor længe krisen vil vare. Det er også fascinerende, hvordan man kan få folk til at gå i takt, og hvordan man ser en type social moralisering af mennesker, som ikke gør det. Frygten for det ukendte er et fantastisk værktøj for politikerne. Der begynder fortællingerne, og det er uhyre interessant.«

Nogle værker mangler

Museet har arbejdet med at sætte udstillingen op, mens museet har været lukket, men der mangler stadig næsten en tredjedel af værkerne, som er hentet ind fra såvel danske som udenlandske museer.

»Første halvdel, som handler om samtidskunst, er stort set færdig, men vi mangler at installere den ældre kunst,« siger museumsinspektør Jakob Sevel, der er en af kuratorerne på udstillingen, der strækker sig over tre etager.

»Problemet er, at vi stadig mangler nogle værker, som vi har lånt i bl.a. England, Spanien, Frankrig og Liechtenstein, hvor institutionerne er lukket ned pga. coronakrisen ligesom her. Der er også nogle af de statslige institutioner i Danmark, der heller ikke har kunnet aflevere deres værker. Vi må lappe hullerne undervejs, når der bliver åbnet rundtomkring.«

Det har man ikke kunnet gøre noget ved, siger han.

»Problemet er, at udstillingen varer i seks måneder, og mange af de værker, vi har lånt, er hovedværker på museerne. Bare at låne dem i seks måneder er svært – derfor sender de dem typisk i sidste øjeblik,« forklarer han.

»Desuden vil man have dem op på væggen så hurtigt som muligt, for usikkerheden om, hvor et værk skal hænge, skal være så kort som muligt.«

Rubens i Aarhus

At det er hovedværker, betyder f.eks., at man kommer til at kunne se et Rubens-værk og hovedværker fra den italienske barok i Aarhus.

»Vi giver publikum mulighed for at se noget kunst, som man ellers skal til Madrid eller Amsterdam for at se. Jeg håber, at aarhusianerne sætter pris på det – det er virkelig en anderledes kunstoplevelse,« siger Jakob Sevel.

»Vi kommer til at åbne med et helt fantastisk romantisk maleri af syndfloden. Det er fra starten af 1800-tallet, og netop dengang var man enormt interesseret i undergangsmotiver pga. Napoleonskrigene og de store samfundsforandringer, de bragte med sig.«

Han trækker tråde mellem tidligere tiders mytologier og nutiden.

»Den græske og den kristne mytologi sætter mennesket i centrum for verdensopfattelsen. Mennesket er set på som noget nærmest uovervindeligt. Lige pludselig bliver vi konfronteret med vores egen dødelighed, og den bliver konstant liveopdateret for øjnene af os. I disse dage taler vi mere om sygdom og død end normalt – det er interessant, hvordan det kan påvirke vores syn på det liv, vi lever. Det giver en forestilling af os selv som skrøbelige individer. Det er netop i sådanne tider, at mytologier har været med til at binde os sammen, så vi står fælles mod den faretruende verden derude,« siger han.

Oplæg til refleksion

Han håber, at det er noget af det, som folk vil reflektere over, når de ser udstillingen.

»De må gerne tænke over, hvad mytologier er. Medmindre man tror på dem som en religion, er mytologier jo ikke noget, der er født foroven. Folk efterspørger nye fortællinger, som passer til deres livsforhold,« siger han.

»Når man står midt i en mytologisk fortælling, er det svært at forestille sig den som mytologisk – da er den bare virkeligheden. Det er fremtiden, der definerer det mytologiske. Det eneste, man kan være sikker på, er, at der kommer nye fortællinger, og at de fleste af dem er båret frem af revolutioner, hvor det gamle bryder sammen, og noget nyt kommer frem. Så kan man selv begynde at perspektivere til EU og globale samarbejdsorganisationer.«