Kulturens chefer må have is i maven
Kulturudvalget er opmærksomt på kulturlivets trængsler, men venter på kulturministerens forhandlinger om en hjælpepakke.
»Vi ved det, vi tror på jer, og vi skal nok være der for jer.«
Det er i store træk den besked, som kulturudvalget i Aarhus Kommune efter sit møde onsdag aften sender til kulturinstitutionerne i Aarhus. Det venter på resultatet af igangværende forhandlinger om støtte til bl.a. museer og teatre på Christiansborg, inden det kan gå ud med en klarere melding.