Fortsæt til indhold
Aarhus

Svalegangen udvider med en udviklingschef

tins

Teatret Svalegangen er også med på ideen om, at ekstra indtægter skal findes i et godt samarbejde med erhvervslivet.

Derfor har det nu ansat den 51-årige Jette Rendbøll som ny udviklingschef. Hun kommer fra en stilling som general manager for DGI Verdensholdet og var forinden ansat som sponsorchef på Aros fra 2008 til 2017. På Svalegangen skal hun stå i spidsen for at skabe nye partnerskaber og udbygge teatrets erhvervsgruppe, Brølet.

Hun er medlem af bestyrelsen for Aarhus United Elitehåndbold, spiller selv tennis og bor i Åbyhøj sammen med sine to døtre og komponist og musiker Kristian Lilholt.

Et af hendes fokusområder bliver en af teatrets store satsninger, ”United Change”, som tager afsæt i FN’s verdensmål. Visionen er, at teatret over tre år vil skabe skabe kunstneriske og æstetiske refleksioner over de 17 verdensmål, hvor teatret har et samarbejde med fonde og erhvervspartnere, men samtidig gerne vil have det udbygget. Forestillingen får premiere i foråret 2020.