Ny analyse: Aarhus mangler parcelhusgrunde

»Colliers vurderer samlet set, at der findes en stærk efterspørgsel efter byggegrunde til parcelhusbebyggelse i Aarhus Kommune.«

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny parcelhusanalyse, som Colliers har lavet for Teknik og Miljø under Aarhus Kommune. Analysens anbefalinger skal indgå i kommunens fremtidige boligplanlægning, og den tager afsæt i en aktuel problemstilling i Aarhus:

At et stigende antal unge børnefamilier flytter til nabokommunerne Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Odder og Samsø, som alle oplever en nettotilflytning fra Aarhus.

Lavere boligpriser er en af forklaringerne, men mangel på de rette parcelhusgrunde i Aarhus er også en forklaring ifølge analysen, for nogle familier vælger at købe grunde i f.eks. Skanderborg og Favrskov, selv om de er dyrere end i Aarhus.

Colliers har tre delkonklusioner: Der mangler attraktive parcelhusgrunde i Aarhus. Priserne på parcelhusgrunde i Aarhus er ikke den primære årsag til flytningerne. Nogle borgere flytter uanset pris og udbud pga. familie, job og lignende.

Colliers anbefaler derfor at øge udbuddet af parcelhusgrunde og gerne i områder med ledig skolekapacitet, god infrastruktur, adgang til indkøb og sportsaktiviteter, som vægter højt hos mange børnefamilier.

Bente Lykke Sørensen er arealudviklingschef ved Aarhus Kommune, og hun ser analysens konklusioner i forlængelse af tidligere undersøgelser:

»Da vi i 2015 lavede en fraflytningsanalyse i forbindelse med boligpolitikken, kunne vi også konstatere, at ca. halvdelen af de fraflyttede var flyttet, fordi de ikke kunne finde en bolig i den pris og kvalitet, som de ønskede. Det er et usædvanligt højt tal, for flytninger er normalt begrundet i private årsager som f.eks. job eller familierelationer«, siger arealudviklingschefen og fortsætter:

»Flyttemønstret ud af Aarhus er blevet forstærket i de senere år på grund af stigende priser, som gør det endnu mere attraktivt for familierne at flytte til en nabokommune og blive pendlere og få flere kvadratmeter for de samme penge. Det er herefter et politisk spørgsmål, om vi skal acceptere flytningerne til andre kommuner eller skabe flere muligheder for, at de familier, der flytter, kan finde en attraktiv bolig i Aarhus,« siger hun.

For teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) er analysen tegn til at få gang i udstykningerne:

»Der har været ført en politik fra 2014 og frem, som har sat en stopklods i udviklingen af parcelhusgrunde, og det har betydet, at vi næsten ikke har parcelhusgrunde til salg i Aarhus Kommune. Jeg har lagt en plan frem til 2024-2025 for antallet af årlige parcelhusgrunde, der skal udstykkes og sælges på kommunal jord og ved at opkøbe og udstykke privat jord,« siger rådmanden og fortsætter:

»Analysen viser, at vi med de rette boliger kan fastholde op mod ca. 750 borgere årligt i Aarhus, som er færdige med uddannelse og har et godt skattegrundlag, og det skal vi som minimum forsøge at gøre. Det er nu dokumenteret, at vi har for stort fokus på etageejendomme og mangler andre varer på hylderne, som medfører, at gode skatteborgere bosætter sig i omegnskommunerne,« siger Bünyamin Simsek.

Større pendling

Rådmanden frygter, at udviklingen vil betyde mistede skatteindtægter for Aarhus Kommune, og fraflytningerne rammer også trafikken negativt:

»Hvis vi ikke får bremset den udvikling, så mister vi gode skatteborgere, og vi får også en større pendling til arbejdspladserne, der typisk ligger i Aarhus. Vi kan se af tallene, at pendlingen er steget kraftigt, og den udvikling vil fortsætte, hvis vi ikke får bremset udviklingen,« siger han.

Hos borgmesterpartiet Socialdemokratiet er teknisk ordfører Ango Winther mere forbeholden, og han vil først se parcelhusanalysen og kommunens øvrige væksttal, før han drager sin konklusion om udstykninger af parcelhusgrunde eller ej.

»Jeg vil ikke som udgangspunkt anerkende, at udflytningen af børnefamilier er et problem, for vi må først kigge nærmere på tallene. For selv om der er børnefamilier, som flytter ud af Aarhus Kommune, har vi fortsat en befolkningstilvækst på ca. 5.000 borgere om året, og der kan også være børnefamilier blandt dem,« siger han og fortsætter:

»Vi må først have dokumentation for, om der mangler parcelhusgrunde, og desuden skal vi have en oversigt over, hvilke parcelhusgrunde, vi har i øjeblikket i Aarhus Kommune, og herunder også, hvor mange private grunde der er til salg,« siger Ango Winther.

Parcelhusanalysen er sat i værk som led i en af de temaplaner, som hører med til Kommuneplan 2017, og den vil komme til en drøftelse i byrådet i løbet af 2020. Næste kommuneplan skal vedtages i 2021.