Fortsæt til indhold
Aarhus

Tre kampe på syv dage – David Nielsen savner det allerede

AGF-træner David Nielsen har nydt at stå med et fyldt kampprogram påsken over – og efter Sønderjyske-kampene har AGF nu muligheden for få samme udfordring i næste sæson.

Når Peter Munch Larsen søndag aften fløjter op til kamp på stadion i Vejle, bliver det tredje gang på syv dage, at AGF er på græs i Superligaen.

Indtil videre er perioden forløbet fremragende for træner David Nielsens mandskab, der i to på hinanden følgende kampe mod Sønderjyske har taget alle seks point og endegyldigt sikret overlevelsen i Superligaen.