Overblik: Yahya Hassan - digter på kant med loven
23-årig digter er tiltalt for 42 anklager om blandt andet vold, trusler og hærværk. Han erkender sig skyldig.
Yahya Hassan har torsdag erkendt sig skyldig i 42 anklager om blandt andet vold, trusler, hærværk og blufærdighedskrænkelse.
Her kan du læse om den 23-årige digter, der tidligere har været på kant med loven.
- I oktober 2013 udgav dansk-palæstinensiske Yahya Hassan bogen "Yahya Hassan", der med 120.000 solgte eksemplarer blev den hidtil bedst sælgende debutdigtsamling.
- I marts 2015 blev Hassan idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have slået en ung mand i forbindelse med en bytur i Aarhus. Han blev senere frifundet i landsretten.
- I april 2015 bekendtgjorde Hassan, at han ville stille op til Folketinget for Nationalpartiet. Partiet nåede dog ikke at blive opstillingsberettiget, og Hassan stillede op som løsgænger, men blev ikke valgt.
- Året efter blev han smidt ud af partiet, efter han var blevet anholdt for narkokørsel.
- 16. september 2016 blev Hassan idømt et år og ni måneders ubetinget fængsel for at have skudt en 17-årig mand i foden.
- 18. oktober 2018 begynder en ny straffesag mod Yahya Hassan. Han erkender sig skyldig i 42 anklager.