Kun hvert femte busbarn har lært at tale ordentligt dansk
81 pct. af de tosprogede børn, der dumpede en sprogtest og blev fordelt på byens skoler, har ikke opnået et alderssvarende dansk, viser en analyse.
Alle børn skal have de bedste muligheder for en god dansksproglig udvikling og for at få sig en ungdomsuddannelse. Sådan lyder tankerne bag Aarhus Byråds beslutning om at sprogteste tosprogede skolestartere og fordele dem, der har problemer med dansk, på byens skoler.
Men nu viser en foreløbig analyse af alle sprogtestede skolestartere fra skoleåret 2007/08 til 2014/15, at langt størstedelen af de såkaldte busbørn ikke har opnået et dansksprogligt niveau, der er alderssvarende.
»Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at fire ud af fem ikke har opnået et alderssvarende dansk.«Hans Skou, politisk ordfører for Venstre
Ifølge analysen fra det endnu ikke færdiggjorte forskningsprojekt, TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet er ved at lave om effekten af Aarhus Kommunes busordning, der blev indledt i 2006, har 19 pct. af analysens 695 busbørn opnået et alderssvarende dansk i skoleforløbet.
Således har de øvrige 81 pct., der dagligt er blevet transporteret fra typisk Aarhus Vest til andre bydele, ikke opnået en udvikling, så de behersker dansk som jævnaldrende, viser analysens tal, som JP Aarhus har fået via Aarhus Kommune.
De politiske ordførere Anders Winnerskjold (S) og Hans Skou (V) påpeger begge, at de er nødt til at se den færdige analyse, før de kan drage konklusioner. Tallene imponerer dog ikke Hans Skou:
»Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at fire af fem ikke har opnået et alderssvarende dansk.«
Anders Winnerskjold savner at se, hvordan børnenes sproglige udgangspunkter har været.
Analysen spænder både over børn, der har gået i skole i få måneder og i en længere årrække, og dermed kan der være stor forskel på, hvor længe skolerne har haft til at hjælpe dem med at få forbedret sproget.
Kommunen registrerer ikke sprogudviklingen for busbørn særskilt, men Dennis Møller Hansen, sektionsleder i Børn og Unge, kalder de nye tal forventelige, da det er »en kæmpe opgave« at indhente et sprogligt gab:
»De 19 pct., der har gjort det, har været enormt dygtige. Med de sidste 81 pct. har vi stadig en opgave.«
Professor Anna Piil Damm, der er ansvarlig for forskningsprojektet, kan endnu ikke sige noget om barriererne for dem, som ikke har opnået et alderssvarende dansk.