Det danske sprog halter stadig for tosprogede skolestartere

Sprogtest af treårige. Sprogkonsulenter i dagtilbud. Læseprojekt, hvor børn og deres forældre læser sammen.

Selv om der i årevis er blevet lavet en række tiltag for at klæde tosprogede børn på til at kunne begå sig på dansk, er der fortsat mange, som halter bagefter, når de skal begynde i skolen. Således ”dumpede” en større andel i år Aarhus Kommunes sprogtest end for 12 år siden, da kommunen begyndte at foretage såkaldte sprogscreeninger af alle skolestartere med dansk som andetsprog for at se, om de har et alderssvarende dansk sprog.

Det viser en opgørelse fra Børn og Unge, Aarhus Kommune.

I vinter blev 497 tosprogede sprogtestet, og i april fik 65,6 pct. (326 børn) at vide, at de blev vurderet til at have et ”ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte”. Det betyder, at de kun kan få lov til at begynde på deres distriktsskole, hvis der her er mindre end 20 pct. af de kommende 0. klasse-elever, der har et behov for sprogstøtte.

I 2006 konkluderede sprogtesten, at 62,2 pct. (362 børn) af de tosprogede skolestartere havde et sprogstøttebehov, og i de efterfølgende år har andelen bølget mellem 60,3 og 75,9 pct. (svarende til 297-415 børn).

»Det er tankevækkende, hvor svært det er at få ændret kurven systematisk. Tallene tyder ikke på, at kommunen, bysamfundet eller forældrene gør nok. Der er stadig for mange, der ikke har et alderssvarende dansk, når de skal starte i skole, fordi de er i et hjem, hvor der ikke bliver talt dansk, og måske heller ikke har været i daginstitution,« siger børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) og tilføjer, at der er søsat mange sproginitiativer, samt at han arbejder på flere nye tiltag.

De politiske ordførere hos Socialdemokratiet og Venstre ærgrer sig over tallene. Både Anders Winnerskjold (S) og Hans Skou (V) mener, at der er behov for tiltag, og understreger, at forældrene har et stort ansvar for deres børns sproglige udvikling.

Selv om der gennem de seneste år er kommet »en hel del« flygtningebørn til Aarhus, udgør børn med dansk som andetsprog ikke en stigende andel af de indskrevne skolebørn, fremgår det af et notat fra Børn og Unge. Det skyldes sandsynligvis, at der i flere tosprogede hjem nu bliver talt dansk fra barnets fødsel, vurderes det i notatet, hvilket også kan være en mulig forklaring på, at færre børn i år har et alderssvarende dansk sammenlignet med i fjor.

Efter årets sprogtest skal kun 28 børn med sprogproblemer tage bussen til en anden skole end deres distriktsskole eller en anden skole, som deres forældre har valgt. Det er det laveste antal, siden ordningen blev indført i 2006.