Rutsjebane-entusiaster fra hele verden besøgte Djurs Sommerland

Forlystelsesparker med tårnhøje rutsjebaner i høj fart er også for voksne. Faktisk findes der en klub for dem, som går lidt mere op i det end andre. Her er der styr på, hvor mange forskellige rutsjebaner, man har prøvet i sit liv, og på den måde opstår der også intern konkurrence.

Tirsdag morgen mødte 85 spændte rutsjebane-entusiaster op foran Djurs Sommerland som en del af en længere rejse rundt i udvalgte skandinaviske forlystelsesparker. De er en del af European Coaster Club, som tæller folk fra hele verden bl.a. USA, Storbritannien, Australien, Holland, Tyskland, Norge, Canada og Danmark - alle med det til fælles, at de rejser verden tynd for at prøve de største og vildeste rutsjebaner.

Vægtløs fornemmelse

En af de fremmødte var Jim Winslett fra Canada. Han så især frem til at prøve Piraten, der både er Danmarks største og hurtigste rutsjebane med sine 32 meter i højden og 90 km/t. Men det er noget helt andet, Jim Winslett ser frem til:

»Det er den hellige gral inden for rutsjebaner. Det specielle ved Piraten er, at der er meget "air-time", som er det, der sker, når man føler sig vægtløs i et øjeblik, fordi man først bliver sendt opad og den så ret hurtigt skifter retning og kører ned,« fortæller Jim Winslett, som hurtigt aflæser på sin mobil, at han har 840 ture på CV'et. Men det antal er kun i "middelklassen", tilføjer han.

Kat Soderquist er den med allerflest rutsjebaner på scoretavlen ud af de 85 medlemmer, som er med. I alt er tallet indtil videre på 2300 tæt efterfulgt af veninden Lisa Scheinin, der stoppede med at tælle, da hun nåede 2100. De synes ikke selv, at de konkurrerer, for de rejser ofte afsted sammen og prøver de samme forlystelser.

En særlig oplevelse

Der er også danskere i klubben. Vennerne Torben Bentsen og Nicklas Taarup mødte hinanden på en tur til USA i 2010 med klubben.

»Man ser ikke så meget andet. Det er en ny park hver dag. Så udover Det Hvide Hus og Niagara Falls så vi faktisk kun forlystelsesparkerne. Det er hele humlen i det. Til gengæld kan klubben arrangere meget mere, end vi selv kan,« siger Nicklas Taarup og hentyder til, at klubben ankom en time før parken åbnede, så de slap for køer. Bagefter kom de bagom forlystelserne og ind i et af værkstederne. Senere på dagen får holdet igen fri adgang til to udvalgte rutsjebaner efter lukketid.

Nicklas Taarup har 340 rutsjebaner bag sig. Der kom lidt mere ro på rejserne, efter han fik børn. Men han er ikke færdig med at jagte adrenalinen, så når børnene bliver ældre, skal de selvfølgelig bare med.

Når ferien skal planlægges, er begge mænd enige om, at der bliver pejlet efter forlystelsesparkerne på kortet, når destinationen skal besluttes. Turen skal helst krydse en park eller to.

En »credit-hore«

Imens klubmedlemmerne gik langs parken og så den udefra, stak de lidt til hinanden, og den interne konkurrence hang tungt i luften. Der er forskellige måder at opnå et højt antal rutsjebaner på. Det eneste krav er nemlig, at de har hjul og skinner som en klassisk rutsjebane. Derfor tæller dem til børn også med.

»Om lidt vil vi se en masse amerikanere ovre i de små rutsjebaner, fordi det tæller med,« forklarer Torben Bentsen med et smil.

Internt i klubben kalder de folk for »credit-hore«, når man kommer nemt til et højere tal pga. børneforlystelserne. Derudover får man også point alt efter, hvor sjælden forlystelsen er.

Fanpige møder Barbie

Canadieren Jim Winslett forsøgte at forklare sin entusiasme for rutsjebaner.

»Engang da jeg gik rundt i en forlystelsespark, så jeg ham, der opfandt de hjul, som gør, at en rutsjebane kan lave et loop. Jeg blev som en fanpige, der mødte Barbie - helt febrilsk. Så jeg gav min ven kameraet og bad ham tage et billede af os. Han anede ikke hvem det var,« fortæller han.

Entusiasterne er trænede i at prøve de vilde rutsjebaner, og ikke mange af dem giver meget lyd fra sig, selv når det går nedad med 90 km/t.

»Det er sjovt, når man når til det her niveau af entusiasme, så lægger man mærke til flere ting. Det er lidt som at gå på museum med en kunsthistoriker, der kan udpege alle nuancer og detaljer, hvor andre bare ser en klat,« siger han.