Fra sygeseng til sommerland
Et liv som kræftramt er et liv med behandling og bivirkninger. Men torsdag var kræftramte børn og deres familier inviteret i Djurs Sommerland - langt fra bekymringerne.
Med hurtige skridt går 14-årige Frederikke Højstrup Jensen målrettet mod ”Piraten”. Det er den forlystelse, hun har glædet sig mest til på turen i Djurs Sommerland. Sonden, som hun har hængende ud af næsen, slanger sig ned af kinden på hende og hopper lidt, da hun joker og griner med de andre unge. I juni sidste år fik Frederikke Højstrup Jensen konstateret kræftsygdommen leukæmi. Få måneder efter det fik hun sonden, så hun nemmere kan indtage de store mængder af piller.
Her får man det smil, som man ikke ser til hverdag. Og som man savnerKarina Kærsgaard, mor til en 11-årig dreng med leukæmi
Det er 17. år i streg, at den private hjælpeorganisationen Lions Club inviterer kræftramte børn og deres pårørende fra Skejby Sygehus en tur i Djurs Sommerland. I år deltager 200 personer, hvilket er det højeste antal nogensinde.
»Det er en god pause fra de hårde og lange kure. Og jeg snupper en hver mulighed for at komme ud,« fortæller Frederikke Højstrup Jensen, der har brugt mange timer på Skejbys hvide hospitalsstuer det seneste år.
Konfirmation uden hår
»Jeg var meget overrasket. Og jeg tænkte: Det kan jo ikke lade sig gøre. Det kan ikke ske for mig. Jeg havde svært ved at forholde mig til det,« fortæller Frederikke Højstrup Jensen om den dag, den 29. juni 2017, hvor hun fik beskeden om sin sygdom. Men en ting kunne hun forholde sig til.
»Frederikke havde planer om en helt bestemt frisure til sin konfirmation. Noget hun havde planlagt allerede halvandet år før sin konfirmation. Så da hun hørte, at hun ville miste sit hår, blev hun helt knust,« fortæller Mette-Mai Jensen, mor til Frederikke.
Dagen efter, at sygdommen blev konstateret, begyndte Frederikke Højstrup Jensen i kemoterapi. Efterfølgende besluttede hun sig for at få det bedste ud af situationen, og hun farvede derfor håret blåt og fik det klippet, inden det røg af nogle måneder inde i forløbet. Og hurtigt viste der sig en ny virkelighed.
»Efter et par måneder, hvor det havde fyldt rigtig meget,fandt jeg ud af, at det er kemo’en, der er det hårde. Ikke det at miste håret,« forklarer Frederikke Højstrup Jensen, der døjer med mange bivirkninger som ledsmerter og kvalme.
Et særligt fællesskab
Frederikke Højstrup Jensen har igen fødderne på jorden efter en tur i rutsjebanen, der »var virkelig sjov.« De mange familier fra Skejby Sygehus går rundt sammen i mindre grupper. Her bliver snakket om vejret, om ”Skatteøen”, hvor man bliver våd, og om de daglige problemer som ung kræftpatient.
»Det fællesskab de får... eller vi får som familier på sådan en tur her, det betyder bare så meget,« lyder det fra Mette-Mai Jensen, da gruppen bevæger sig mod næste forlystelse. Så fortsætter hun:
»Her ligner de unge hinanden. De har alle taget på og har tykke kinder på grund af medicinen. Man kan godt føle sig udenfor i sin egen klasse.«
Det kan flere af de andre forældre nikke genkendende til. Og dagen er ikke kun vigtig for de unge patienter. Også de pårørende nyder en stund udenfor hospitalets murer.
»Her får man det smil, som man ikke ser til hverdag. Og som man savner,« siger Karina Kærsgaard, hvis 11-årige søn også har leukæmi.
De børn, der ikke var raske nok til at deltage, bliver der også tænkt på ved dagens arrangement. Lions Club køber nøje udvalgte gaver fra Djurs Sommerland, som de tager med hjem og forærer børnene.
Både familien Kærsgaard og Jensen kan se frem mod lysere tider. Som tingene ser ud nu, er kemobehandlingen snart slut for børnene, og en sommerferie venter. Hvert år sender Børnecancerfonden ca. 50 familier med kræftramte børn afsted på ferie til Mallorca. En sjælen mulighed for kræftramte, der ellers ikke kan rejse af forsikringsmæssige årsager. På turene til Mallorca dækker forsikringsselskabet Tryg børnene, og hver dag besøger en læge hotellet. Det giver en stor tryghed, fortæller Mette-Mai Jensen.
»Det bliver simpelthen så godt. Især fordi Frederikkes ferie blev aflyst sidste år på grund af sygdommen. Så vi glæder os.«