Vandkunst, der får følelserne i Aarhus til at flyde
Mange enten rosende eller hidsige ord er spyet over kunstværket "Torvenes Brøndsløjfe", mest kendt som "Vanddragen", siden det blev udvalgt i 2001. 17 år senere trives debatten i bedste velgående.
»Det er vandkunst i ordets allerbedste betydning.«
Arkitekt Torben Schønherr var glad, da han i maj 2001 kunne meddele, at et nyt kunstværk fremover skulle udsmykke Store Torv i Aarhus.
Han var formand for det bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra bl.a. Aarhus Kommune og Statens Kunstfond, der i enighed havde udpeget kunstneren Elisabeth Toubros vandkunst…