Djursland kæmper til det sidste imod havbrug

Protesterne imod at etablere fiskeopdræt i havet ud for Djurslands kyst er fortsat højlydte, siden det kom frem, at der ligger 37 ansøgninger om at opsætte havbrug i Kattegat.

Onsdag var Syddjurs' byrådsmedlem Kirstine Bille (SF) til et møde i Europaparlamentets borgerklageudvalg for at få EUs hjælp til at forhindre, at der bliver givet tilladelse til at opstille de kritiserede havbrug ud for Djursland. Og fredag mødes de socialdemokratiske borgmestre Jan Petersen (Norddjurs) og Ole Bollesen (Syddjurs) på Christiansborg med partifællen Simon Kollerup, der sidder i folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Inden for døren

Et flertal bestående af blandt andet Socialdemokratiet vedtog 8. maj et lovforslag, der gør det muligt for havbrug at få en andel i og benytte sig af de kvælstofpuljer, som ellers hidtil har været begrænset til hovedsagligt landbruget. Og selvom Jan Petersen gerne havde set, at der ikke var flertal for loven, så mener han, at det kan udnyttes, at hans partifæller er med i forliget og altså »er inden for døren«.

Mødet med folketingsmedlemmet af samme partifarve vil de to Djursland-borgmestre bruge til dels at få overblik over den proces, der er i gang for at vurdere de 37 ansøgninger om at etablere havbrug ud for Djursland, dels at diskutere, hvordan de kan påvirke de krav, som havbrugsansøgninger vurderes ud fra.

»Aftalen modarbejder jo de planer og strategier, vi har erhvervs- og planlægningsmæssigt,« siger Jan Petersen.

»Så hvordan pokker kan vi gå ind i den diskussion og gøre opmærksom på, at det kan komme til at koste betragteligt på et væsentligt erhverv som turisme, og at det modarbejder den erhvervsstrategi, vi har, i forhold til at producere fisk i saltvand på land,« siger han med henvisning til, at der i Norddjurs i øjeblikket en lokalplanproces i gang for at skabe mulighed for at lægge havbrug med saltvand på land - hvor der ikke er samme risiko for udslip og forurening, som der er på vand.

Gammeldags og forældet

Der er i bekendtgørelsen opstillet nogle krav til miljøbehandlingen af havbrugsansøgninger, og det er her, de to borgmestre mener, at partifællen Simon Kollerup kan gøre sin indflydelse gældende.

»Der skal man tage udgangspunkt i, hvad Kattegat kan tåle. Og Kattegat kan ikke tåle mere, det kan faktisk tåle mindre. Så han skal have sikkerhed for, at ansøgningerne behandles ud fra et miljøperspektiv.«

»Simon har allerede bidraget med god fokus på miljøsiden. Man kunne jo godt have forestillet sig, at jeg ville sige, at Socialdemokratiet bare skulle have stået udenfor og viftet med fanen, men så var det vedtaget alligevel,« siger Jan Petersen og bemærker, at der er tale om en såkaldt stemmeaftale, der kan laves om efter et valg.

»Jeg tror ikke, det er holdbart. Det er en gammeldags, forældet måde at producere fødevarer på med for stor en risiko. Fremtiden ligger på land,« siger han.

Klage til EU

I det hele taget er der bred kritik af planerne om havbrug i Kattegat.

Underskriftsindsamlingen "Nej til Havbrug" har i skrivende stund 11.024 underskrifter. Da det i maj blev klart, at der er massiv interesse blandt virksomheder for at opstille havbrug i Kattegat, har den borgerdrevne underskriftsindsamling for alvor taget fart.

I SF valgte de folkevalgte ligesom Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre at stemme imod ovenfor nævnte lov om ændring af loven om miljøbeskyttelse. Men allerede for knap et år siden sendte Syddjurs' viceborgmester Kirstine Bille og SF-byrødder fra hhv. Norddjurs og Samsø en klage til EUs borgerklageudvalg for at modarbejde planerne om flere danske havbrug. Klagen gik på, at Folketinget overtræder EUs miljølovgivning ved i en anden lovændring om miljøbeskyttelse at "opfinde" et såkaldt miljømæssigt råderum.

Fiktive tal

Et flertal i Folketinget åbnede sidste sommer mulighed for at etablere nye havbrug og udvide eksisterende havbrug i danske farvande med den begrundelse, at der var et såkaldt "miljømæssigt råderum" i Kattegat til øget forurening. Lovforslaget giver lov til at fastsætte regler om, at havbrug kan godkendes mod at virksomheden bag samtidig etablerer såkaldte kompenserende virkemidler som eks. muslingefarme, der optager udledte kvælstoffer.

Klagen over beslutningen blev dengang taget ad notam, og udvalget besluttede at holde øje med udvikling. Men som det blev bemærket fra EU-side, så er der ikke en overtrædelse af reglerne, før loven faktisk er udmøntet i egentlige tilladelser til flere havbrug.

Onsdag var Kirstine Bille så i Bruxelles igen og argumenterede for, at klagen stadig er aktuel.

Inden mødet udtalte hun: »At lade muslinger æde sig gennem fiskelort, løser ikke problemerne med lakselus, medicinrester, og kobber, som også skyller ud fra havbrugene. Problemerne breder sig i bogstaveligste forstand som ringe i vandet og skyller i sidste ende op på strandene overalt i Kattegat.«

Og argumentet vandt genlyd i EU, hvor et enigt borgerklageudvalg besluttede at holde klagen åben for at overvåge udviklingen med havbrug i Danmark fremover, hvor det med 37 aktuelle havbrugsansøgninger er kommet tættere på.

»Vi kommer til at følge op med, hvad der sker i forhold til implementering af loven. Det vil vi formidle til klagekommissionen, så det bliver tydeligt, hvor der er brud på EU-lovgivningen,« siger Kirstine Bille.

»Man har baseret en lovgivning om, at man må svine mere på nogle forkerte tal og et fiktivt miljømæssigt råderum,« siger Kirstine Bille med henvisning til, at Danmark ikke udleder lige så meget kvælstof som tilladt, og at der dermed er et miljømæssigt råderum.

»Man siger, fedt nok, vi har svinet mindre, end vi må, så vi må svine mere.«