Danny Olsen savner ikke at spille under presset i AGF

Han nåede at spille 100 kampe for AGF. I sommeren 2017 udløb Danny Olsens kontrakt med AGF, og han skiftede til Hobro. Et kulturskift uden lige. For i AGF er forventningerne, uanset præstationshistorikken, altid store.

I Hobro lever Danny Olsen et fredsommeligt fodboldliv. Her er der ro til at arbejde sig fremad.

»Det er en helt anden verden. Når man er oprykker, som Hobro er, og har den historie, som klubben har, så er forventningerne ikke så store til klubben,« siger Danny Olsen om sit skifte.

Og det passer ham rigtig godt.

Stort pres i AGF

Da kontrakten udløb, var både AGF og Danny Olsen enige om, at han skulle videre. Hobro IK kom på banen, og det blev et match. Hobro-træneren Thomas Thomasberg kendte Danny Olsen fra sin tid i FC Midtjylland.

»Jeg var ikke i tvivl om, at det var det rigtige step for mig. Det synes jeg også, at det sidste halve år har vist. Jeg er rigtig glad for at være der, hvor jeg er nu.«

Han skiftede fra FC Midtjylland til AGF i januar i 2014. Timingen var dog helt elendig for Danny Olsen, da AGF var på vej i dybet, mens FC Midtjylland var på vej mod mesterskabet. Han endte med at rykke ned sammen med AGF, mens FCM kunne hænge bronzemedaljer om halsen.

»Det var da selvfølgelig et kæmpe slag for mig, da jeg havde gjort det godt, havde fået debut på A-landsholdet, og karrieren var i fuld fart opad. Så det var selvfølgelig ikke en del af planen,« siger han.

AGF havde kun et enkelt år i 1. division, men hvert af de efterfølgende år har klubben skullet kæmpe for overlevelse. Det burde måske smitte af på omgivelsernes forventninger, men det er ikke tilfældet, når man er en storklub som AGF. Hvert år skal man præstere.

»Det er en svær situation at spille under. Da vi kom i pokalfinalen, steg forventningerne vildt, og nu har AGF lige vundet to mindre turneringer, og så kører det igen,« siger han.

Intet pres i Hobro

I Hobro er der ingen forventninger. Kan man drille nogle af de andre hold, er det godt gået. Ender man med at overleve i Superligaen, er det en kæmpe præstation.

»I Hobro ligger vi nr. 4. Men på trods af det er der ingen forventninger til, at vi skal ende i top seks. Hvis AGF havde ligget nr. 4, så ville forventningerne være metal,« siger Danny Olsen og tilføjer:

»Det at gå på banen hver weekend og vide, at man kun kan overraske. Det klæder Hobro godt.«

Ifølge Danny Olsen var der ikke noget internt fokus på presset i AGF, da han var der. Men hvis man taber en kamp i AGF, så er der enormt fokus på at finde »hullerne i osten«. Hvis man taber en kamp i Hobro, er man bare videre til den næste. Med mediernes særlige fokus på AGF kan det ikke undgås, at der hældes benzin på bålet, mener han.

På trods af de sportslige udfordringer i AGF har Danny Olsen været rigtig glad for at være i klubben. Han har lært utroligt meget, både fodboldmæssigt og menneskeligt.

»Det er en stor klub, og presset modner dig på mange måder. Man har nogle andre udfordringer i hverdagen, der gør, at man hele tiden skal være skarp. Det har jeg da kunnet tage med videre,« siger han.

Han har stadig en stor veneration for klubben, som han under rigtig meget succes. Selvfølgelig ikke på bekostning af den klub, han er i nu. Og slet ikke, når han skal spille mod AGF på mandag.

»Da vil jeg selvfølgelig gerne vinde. Men når man har været i AGF, så bliver man fan. Historien, den hvide trøje, de loyale fans, byen. Klubben er bare noget specielt.«

Danny Olsen er fortsat bosat i Aarhus, hvor han har sit liv uden for fodbolden. Han håber, at han en dag, når fodbolden er slut, skal stå på stadion og heppe på ”de hvi’e”.

»Men jeg trives bedre i det miljø, der er i Hobro. Jeg er et varmt familiemenneske, så den stemning, der er i Hobro, passer mig måske lidt bedre.«

Mandag møder Hobro IK AGF på hjemmebane.