Trumps fyrede chefstrateg erklærer »sæson for krig« mod etablerede republikanere

San Francisco

Da præsident Donald Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon, forrige lørdag kom med sin officielle krigserklæring mod etablerede republikanske politikere, var der intet, der tydede på, at fyringen fra Det Hvide Hus for et par måneder siden havde ridset hans selvtillid.

I en brandtale under det konservative årsmøde, Values Voter Summit, i Washington skruede chefen for højrefløjsmediet Brietbart News i stedet retorikken op. Han advarede republikanere, som ikke bakker 100 pct. op om Trumps nationalpopulistiske agenda, om, at »ingen kan løbe væk og gemme sig.« Hans udpegede ærkefjende, den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, sammenlignede ham med romerkejseren Julius Cæsar, som blev myrdet af sin egen søn.

»Det eneste spørgsmål er – og dette er kun en analogi eller en metafor, eller hvad man nu kalder det - hvem bliver Brutus til din Julius Cæsar,« tordnede han ud til det begejstrede publikum i salen.

Som Bannon ser det, er Trump kun er begyndelsen. Brietbart-chefen er blevet opildnet af, at hans kandidat, Roy Moore, en harccore konservativ tidligere dommer, der blev fyret for at sætte biblen over loven, vandt det særlige primærvalg i Alabama mod Luther Strange, den kandidat, som både Trump og McConnell støttede.

Nu vil han gentage dette i en stribe andre stater ved kommende valg i 2018 ved at stille ”de rigtige kandidater” op og give dem sin støtte. Ideen er at skubbe den republikanske elite ud indefra, så Kongressen ikke fortsætter med at blokere for præsidentens agenda. Bannon har derfor også kun to krav. Kandidaterne skal love at stemme imod McConnell som flertalsleder. Og de skal blokere for den såkaldte filibuster-regel, som gør det sværere at presse noget igennem med et snævert flertal.

»Der er en tid og en sæson for alt. Og lige nu er det sæson for krig mod the GOP establishment,« fortsatte Bannon, der også synes at have fået opbakning fra præsidenten.

I hvert fald var det svært at høre det som andet end en støtteerklæring, da Trump mandag på et kabinetsmøde sagde, at han »fuldt ud forstår, hvad Bannon føler.«

Bannons krig kan blive blodig. For meget tyder på, at dele af det republikanske parti er ved at mobilisere sig. Onsdag skrev Karl Rove, den tidligere magtfulde chefstrateg under præsident George W. Bush, et indlæg i The Wall Street Journal, hvor han som en ondsindet tandlæge borede dybt ned i alle hullerne i Bannons plan.

»Bannons brogede folk af udfordrede,« som Rove kaldte dem, kommer f.eks. alle med store svagheder. En kandidat, som har fået Bannons velsignelse, er en tidligere republikaner ved navn Michael Grimm, som netop er kommet ud af fængsel og i 2015 blev tvunget til at træde tilbage pga. bedragerisagen, som senere satte ham bag tremmer.

En anden af Bannons ønskede kandidater er den tidligere republikaner Tom Tancredo, som har kaldt tidligere præsident Barack Obama en større trussel mod USA end al Qaeda. Der er også Arizona-kvinden Kelli Ward, der for nyligt deltog i et rådhusmøde for at diskutere, hvordan regeringen fra fly spreder kemikalier ud for at kontrollere vejr, tanker og befolkningstilvækst. I Wyoming vil Bannon rekruttere millionæren Erik Prince, som grundlagde det omdiskuterede sikkerhedsfirma, Blackwater, og i øvrigt har boet i Abu Dhabi siden 2010.

Rove udfordrer også Bannon på hans argument om, hvem han ser som fjenden. McConnell har f.eks. stemt med præsident Trump 96 pct. af tiden, mens Ted Cruz, en anden fremtrædende republikaner, som Bannon støtter, kun har støttet præsidenten 94 pct. af tiden, påpeger Rove.

Bush' hjerne - som Rove er blevet kaldt - indikerer også, at Bannons kandidater, risikerer at skubbe mere magt over til demokraterne. I Alabama står Bannons kandidat, Roy Moore, godt nok til at vinde. Men kun med en føring på 4 pct. Og det er ikke meget i en stat, hvor republikanere over de seneste to årtier har haft en føring på 23 pct.

»Moores margin vil være det første bevis for, om Bannon har valgt et hold af vindere eller bare en samling velstillede outsidere,« skriver Rove.