Annonce
USA

Dusør på 66 millioner for at finde bl.a. et maleri af Rembrandt

Et kunstmuseum gør endnu et forsøg på at få 13 kunstværker tilbage.

Rembrandt-maleriet ”Galilæernes storm på havet” fra 1633 er blandt de stjålne malerier fra kunstkuppet på Isabella Stewart Gardner Museum. Foto: Isabella Stewart Gardner Museum.

Èt af verdenshistoriens største kunstkup løb af stablen dagen efter St. Patrick's Day 1990, da to tyve i de sene aftentimer, forklædt som politibetjente, bluffede sig forbi vagterne ved Isabella Stewart Gardner Museum i Bosten, og på 81 minutter stjal 13 kunstværker til en anslået værdig på mellem to og tre milliarder kroner.

Nu gør museet endnu et forsøg på at få værkerne tilbage ved at fordoble dusøren fra 33 millioner til 66 millioner kroner, men man skal være hurtig, såfremt man skulle være i besiddelse af oplysninger, der kan fremskaffe de savnede kunstskatte.

Dusøren gælder nemlig kun indtil d. 31. december i år. Det er uvist om den fordoblede dusør får nogen betydning i jagten på kunstværkerne, der bl.a. tæller et Rembrandt-maleriet ”Galilæernes storm på havet” fra 1633. Det skriver CNN.

Polen køber da Vinci-maleri og berømt kunstsamling til discountpris

Der eksisterer mange teorier om det uopklarede kunstkup. Nogle mener, at værkerne er blevet destrueret, andre peger på, at IRA var involveret og at værkerne nu befinder sig i Irland, men der er kommet meget lidt nyt frem i sagen siden værkerne forsvandt fra museet for nu 27 år siden.

Det kan gå begge veje, når man forsøger at bruge dusører til at få kunstværker tilbage har historien vist.

I 2008 blev en statue af guld stjålet fra Antropologisk Museum ved University of British Columbia. Tyveriet blev opklaret takket være museets bestyrelse, der udlovede en dusør, som var betydeligt mere værd end værdien af det stjålne guld.

Ingen opdagede tyveri fra berømt vartegn: Nu er stjålet bronzesværd leveret tilbage efter 17 år

Det fik tyvene til at vente med at omsmelte guldet i håbet om at modtage dusøren i stedet. Den ekstra tid betød at politiet nåede at pågribe dem.

Knap så godt gik det i 1975, hvor det lykkedes tyve at stjæle intet mindre end 28 malerier fra Museet for moderne kunst i Milano.

I forsøget på at få værkerne tilbage blev der ligeledes udlovet en dusør, som senere blev indløst af personer, som var i ledtog med tyvene. Dusøren blev udbetalt, og værkerne kom tilbage på museet.

Der skulle dog kun gå få måneder før, at kunsttyvene var på spil igen. Denne gang stjal de ikke bare 28 værker, men 35. Mange af malerierne blev på den måde stjålent igen, og tyvene fik således dobbelt betaling.

Hvis man skulle ligge inde med informationer om de stjålne malerier, kan man kontakte museet her.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her