Wikileaks: Flere lækager er på vej

Wikileaks-stifteren Julian Assange har for første gang siden lækagen af 20.000 mails tæt på Hillary Clinton og den demokratiske partitop talt med pressen.

Artiklens øverste billede
Julian Assange kalder det »alvorligt«, at Clinton-lejren forsøger at skyde skylden for maillækagen på russere. Foto: Kirsty Wigglesworth.

20.000 lækkede mails ser ud til kun at være den første salve.

Wikileaks-stifteren Julian Assange siger tirsdag, at hans organisation er klar til at offentliggøre »langt flere dokumenter« med relation til præsidentvalget i USA.

Det fortæller Julian Assange i et interview med CNN, hvor han samtidig kritiserer Hillary Clinton-lejren og den demokratiske partitop for at anklage hackere med tilknytning til den russiske regering for at stå bag lækkagen.

»Jeg tror, det rejser et meget alvorligt spørgsmål, som er, at de naturlige instinkter hos Hillary Clinton og menneskerne omkring hende, er at forsøge at skyde skylden på russere og kinesere, når de konfronteres med en alvorlig indenrigspolitisk skandale,« siger Julian Assange til CNN og tilføjer:

»For hvis det er sådan, hun opfører sig, hvis hun bliver præsident, så kan det lede til problemer«.

Julian Assange afviser desuden at be- eller afkræfte, om hackerne bag de 20.000 mails har russisk tilknytning. Til CNN fortæller Assange, at Wikileaks tilbyder fuld anonymitet til sine kilder.

»At ekskludere bestemte aktører ville gøre det nemmere at finde ud af, hvem vores kilder er. Måske vil en eller flere kilder en dag træde frem, og det kunne blive et interessant øjeblik. Nogen mennesker ville blive pinligt berørte,« siger han.

Julian Assanges udtalelser om flere forestående lækager bekræfter Hillary Clinton-lejrens anelser om, at de ikke har set det sidste i sagen om lækkede mails fra demokratiske toppolitikere, der risikerer at skade Hillary Clintons forsøg på at blive landets næste præsident.

Tidligere tirsdag sagde Clinton-kampagnens kommunikationschef, Jennifer Palmieri, at hun forventer flere lækager.

»Wikileaks' lækage var tydeligvis skræddersyet til at skade vores konvent. Jeg tror ikke, de er færdige. Det er sådan, de arbejder,« siger Jennifer Palmieri til det amerikanske politiske nyhedsmedie The Hill.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.