Blå bog: Kaine skal være Clintons spansktalende trumfkort
Hillary Clintons vicepræsidentkandidat er populær i sin hjemstat, og så har han boet i Honduras.
Navn: Tim Kaine
Alder: 58 år
Fødested: Saint Paul, Minnesota
Bopæl: Virginia
Søn af: Mary Kathleen og Albert Alexander Kaine, der ejede en mindre svejsevirksomhed.
Nationalitet: Amerikansk af irsk afstamning. Er desuden katolik.
Uddannelse: Uddannet jurist fra Harvard Law School. Undervejs havde Tim Kaine et ophold i Honduras, hvor han hjalp lokale missionærer med at drive en skole og lærte at tale spansk.
Karriere:
* 2013-nu: Senator for delstaten Virginia
* 2009-2011: Formand for Demokraternes Nationale Komité
* 2002-2010: Guvernør i Virginia
* 1998-2001: Borgmester i Richmond, Virginia
* 1984-1998: Underviser ved University of Richmond School of Law
Civilstand: Gift med Anne Bright Holton, der arbejder som uddannelsessekretær i delstaten Virginia. De to har sammen børnene Nat, Woody og Annella.
Kilder: The New York Times, Washington Post, Politico.com.