Bernie Sanders stiller sig bag Hillary Clinton

På et vælgermøde i New Hampshire meddeler Bernie Sanders, at han stiller sig bag Hillary Clinton som Demokraternes præsidentkandidat.

Artiklens øverste billede
Under valgkampen har der til tider været kold luft mellem Bernie Sanders og Hillary Clinton, men nu har Bernie sanders valgt at stille sig bag Clintons kamp for at blive USA's næste præsident. Her set sammen til en debat i marts. Foto: Wilfredo Lee/AP

Bernie Sanders har besluttet sig for at støtte Hillary Clintons præsidentkampagne.

Det meddeler han på et vælgermøde i New Hampshire, hvor både Hillary Clinton og Bernie Sanders er til stede.

Efter at have takket de omkring 13 mio. amerikanere, der har stemt på ham ved Demokraternes primærvalg og ønsket Hillary Clinton tillykke med nomineringen, udtaler han, at han »vil gøre alt for at sikre, at Hillary Clinton bliver USA's næste præsident.« 

Ifølge Anders Agner Pedersen, der er redaktør på Kongressen.com, er støtten fra Bernie Sanders, der har været længe undervejs, vigtig for Hillary Clinton.

»Allerede i løbet af foråret var det matematisk umuligt for Sanders at vinde nomineringen, men han blev alligevel ved og vandt nogle sejre, og han var faktisk mere succesfuld, end han selv havde forventet. Noget af det, der ikke fungerede for Clinton, har fungeret for Sanders - bl.a. at få de unge vælgere med. På den måde har han vidst, at når det kom til, at han skulle støtte Clinton, ville han have noget at forhandle med,« siger Anders Agner.

Forhandlingerne er foregået over de seneste par uger. Her har Demokraterne skulle finde ud af, hvad det er for en politisk platform, man vil gå til valgkamp på i november.

Og her mener Bernie Sanders altså selv, at han har været i stand til at få tilstrækkeligt af sine synspunkter igennem. Det er derfor, at han nu vælger at støtte op om Hillary Clintons valgkamp, fortæller Anders Agner.

»Det er ingen hemmelighed, at Hillary Clinton er ret moderat i sin politiske forståelse, men vi har set, at hun på nogle punkter har rykket sig længere ud mod venstrefløjen, hvor Bernie Sanders befinder sig, samtidig med at han har rykket sig mere mod hende. Og nu er de altså kommet hinanden nok i møde,« siger Anders Agner.

Bernie Sanders havde allerede inden vælgermødet givet udtryk for, at han var ganske godt tilfreds med den politiske platform, som Demokraterne har udarbejdet - og særligt den indflydelse, han selv har haft.

»Takket være de mio. af mennesker, der har involveret sig i den politiske proces - nogle af dem for første gang - har vi nu en af de mest progressive politiske platforme i Demokraternes historie,« har Sanders tidligere udtalt ifølge The Guardian.

Derfor var der også flere, der havde forudset, at Bernie Sanders i dag ville stille sig bag Clinton.

Til vælgermødet i New Hampshire udtaler Bernie sanders i øvrigt, at valgkampen ikke handler om Hillary Clinton, men om den amerikanske befolknings behov. Og de behov er Hillary Clinton den bedste til at varetage.

Hillary Clinton fortæller, at hun tror, at det nu vil være en meget »rarere« valgkamp, nu hvor hun og Sanders er på samme side - for, som hun siger, »vi er stærkere sammen.«

Jyllands-Postens »Det Ovale Kontor« vil være til stede både på Republikanernes konvention fra mandag i Ohio, Cleveland og senere ved Demokraternes konvention i Philadelphia, Pennsylvania.

Nedenunder kan du se programmets portræt af Hillary Clinton.

Portræt: Den ambitiøse førstedame, der vil helt til tops

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.