Mexicos præsident afviser at betale for Trumps grænsemur

Mexico betaler ikke for, at der bliver opført en mur mellem USA og Mexico, sådan som Donald Trump har sagt.

Artiklens øverste billede
"Mexico betaler under ingen omstændigheder for den mur. Men hvis USA beslutter sig for at opføre en mur, så respekterer vi regeringens valg," siger Mexicos præsident. Foto: Russell Contreras/AP

Efter flere måneders tavshed kommenterer Mexicos præsident nu Donald Trumps valgløfte om at få mexicanerne til at bygge en mur mellem Mexico og USA.

Søndag siger Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, at Donald Trump må bygge muren for amerikanske skatteyderes penge, hvis han vil have den opført.

- Mexico betaler under ingen omstændigheder for den mur. Men hvis USA beslutter sig for at opføre en mur, så respekterer vi regeringens valg, siger præsidenten.

Donald Trump, Republikanernes formodede præsidentkandidat, har gjort løftet om en mexicansk-betalt mur mellem Mexico og USA til sit største valgløfte, som han har gentaget utallige gange.

Men det vil øjensynligt kræve en ny mexicansk præsident, hvis milliardæren skal holde sit løfte.

Peña Nieto har tidligere sammenlignet Donald Trump med Adolf Hitler og Benito Mussolini.

Donald Trump har lovet at slå ned på illegal indvandring og har fornærmet mexicanske immigranter ved at kalde dem voldtægtsmænd, kriminelle og narkohandlere.

Men Trump overser, at grænsen i højere grad bliver brugt lovligt end ulovligt, mener Nieto.

- Det er ikke mange, der ved, at en million mennesker krydser grænsen mellem USA og Mexico lovligt hver eneste dag, siger præsidenten, der gentager, at Mexico ikke kommer til at betale for en mur mellem de to nabolande.

Peña Nieto lægger vægt på, at USA og Mexico historisk har et godt forhold, der bygger på samarbejde.

- Handel mellem vores to lande er ganske afgørende, siger præsidenten.

Amerikanerne skal vælge ny præsident i november. Valget kommer med stor sandsynlighed til at stå mellem Republikanernes Donald Trump og Demokraternes Hillary Clinton, der begge er blevet udnævnt til sit partis formodede kandidat.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.