Rædselsfuld måned har ødelagt Donald Trumps momentum

Præsidentkandidatens popularitet er faldende, og nogle af hans partifæller pønser - ifølge Trump selv - på at kuppe ham.

Artiklens øverste billede
Donald Trump brugte en stor del af april på at hale ind på Hillary Clinton i meningsmålingerne. I løbet af juni har han igen mistet momentum. Foto: Ross D. Franklin/AP

Efter at have brugt april på at hale lige så stille ind på Hillary Clinton har Donald Trump i løbet af den seneste måned igen taget en tur ned ad popularitetsstigen.

Samtidig ser hans eget parti, Republikanerne, ud til stadig at være i vildrede om, hvad man skal og kan gøre ved præsidentkandidaten.

Det er ikke mit job at fortælle de delegerede, hvad de skal gøre.

Paul Ryan

NBC, at han ikke vil bede sine partifæller om at stemme på Donald Trump.

»Det er ikke mit job at fortælle de delegerede, hvad de skal gøre,« lød det fra Paul Ryan, der skal lede Republikanernes konvent i juli, hvor Donald Trump efter planen skal vælges som partiets formelle præsidentkandidat.

Paul Ryan, der selv støtter Donald Trump, erkendte samtidig, at partiet er i »en meget underlig situation« og meddelte, at han kun kunne bede de delegerede om at »stemme efter deres samvittighed«.

Ifølge Washington Post kan Paul Ryans udtalelse om samvittighed være med til at skabe grobund for, at de delegerede kan blokere for Donald Trumps udnævnelse. De delegerede kan nemlig bruge en "samvittigheds-klausul" til at lade være med at stemme på Donald Trump - der ellers officielt er partiets eneste tilbageværende præsidentkandidat - og dermed vælge en anden kandidat.

Lørdag afviste Donald Trump disse rygter og kaldte dem for et »fupnummer fra mediernes side«.

»Hvem ville de (de delegerede, red.) ellers vælge? Jeg har slået alle de andre kandidater. Og jeg mener ikke bare slået, jeg har slået dem til plukfisk, ikke sandt? Slået dem til plukfisk,« sagde Donald Trump ifølge CNBC.

Samtidig luftede Trump igen tanken om, at det er hans tidligere modkandidater, Jeb Bush og Ted Cruz, der forsøger at orkestrere et oprør mod ham.

»Måske forsøger de at organisere et lille kup blandt de delegerede,« sagde Donald Trump.

Men Donald Trumps kampagnekontor har også andre ting at slås med. Siden den 25. maj har gennemsnittet af alle meningsmålinger vist Hillary Clinton som vælgernes foretrukne præsident.

Dermed har republikaneren mistet det momentum, han fik i sidste halvdel af april, omend de nyeste målinger tyder på, at Donald Trumps popularitet efter masseskyderiet i Orlando er en smule stigende.

Præsidentkandidaten har også fraveget sit princip om selv at finansiere det meste af sin kampagne. Lørdag skrev Donald Trumps kampagnefolk ifølge det politiske medie The Hill en bøn om at indsamle flere penge direkte fra støtterne - mindst 100.000 dollars ville Trump-kampagnen i løbet af lørdag samle for at lave et modtræk til Hillary Clintons tv-kampagne, som netop er blevet lanceret i de vigtige svingstater.

Donald Trump selv ser dog ikke nogen nævneværdig grund til at bruge så mange penge på kampagner som Hillary Clinton.

»Jeg tror bare ikke, at jeg behøver så mange penge som andre, fordi jeg får så meget publicity. Jeg får så mange invitationer til at være på tv. Jeg får så mange interviews, hvis jeg vil have dem,« sagde han tidligere i juni i et interview med Bloomberg.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.