Forsker: Weekendens skyderi kan fremme Trumps dagsorden

Lørdagens tragedie kan føre til mere våbensalg og stramninger på udlændingeområdet i USA, vurderer professor i amerikansk politik.

Artiklens øverste billede
En mand lægger blomster ved den amerikanske ambassade i Berlin. Foto: Markus Schreiber/AP

Selv om den halvautomatiske riffel af modellen AR-15, som den 29-årige Omar Mateen natten til søndag havde i hænderne, da han skød og dræbte 50 mennesker på en natklub i Florida, gentagne gange er blevet benyttet af voldsmænd til at begå massakrer i USA, er der ingen grund til at tro, at skydevåbnet vil blive taget af det amerikanske marked - tværtimod, mener professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard:

»Hvis vi kigger på forhistorien, så er der ikke noget der tyder på, at sådan nogle skyderier har langsigtede konsekvenser - nogle gange har de faktisk den stik modsatte, nemlig at folk går ud og køber flere våben for at kunne beskytte sig og dermed også bliver modstandere af en yderligere regulering.«

Weekendens tragedie kan derfor både benyttes af den demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton og republikanernes "førstemand" Donald Trump til at fremme hver deres dagsorden i den igangværende valgkamp, forklarer professoren:

»Demokraterne fokuserer på, at weekendens angreb er muliggjort via den store eksistens og lette adgang til skydevåben, mens republikanerne fokuserer på, at problemet er radikal islamisme,« siger han og tilføjer, at demokraterne formentlig allerede har vundet de stemmer, som de kan i forhold til spørgsmålet om skydevåben.

Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard vil det faktum, at Omar Mateen, der stod bag lørdagens angreb, var muslim med afghansk baggrund og efter sigende tilhænger af terrororganisationen Islamisk Stat, formentlig spille en større rolle i tragediens efterspil.

»Jeg tror, at der er større sandsynlighed for at det vil få en afsmittende effekt på folks syn på indvandring, muslimer og USA's engagement i omverdenen, end det vil få på spørgsmålet om regulering af våben. Det her er voldsomt, men debatten om skydevåben har kørt så utrolig mange gange, så jeg tror ikke, at det ændrer noget for demokraterne« siger han og tilføjer:

»Hvis de amerikanske vælgere anså våbenregulering som løsningen, så ville man have indført det for længe siden.«

Derfor vil weekendens hændelser formentlig blive »vand på Donald Trumps mølle« - i hvert fald på kort sigt.

»Man vil måske se nogle krav enten om stramning af indvandring, mere kamp mod radikal islamiske eller at USA trækker sig tilbage fra hverken og siger: "okay, det her har vist, at vi skal lade være med at blande os i en masse muslimske landes interne forhold,« siger professoren.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.