Massakrevåbnet fra Orlando er fuldt lovligt
Det våben, som blev brugt i Orlando natten til søndag, har de seneste år været gerningsvåben i flere amerikanske massakrer.
Da 29-årige Omar Mateen natten til søndag trådte ind på natklubben Pulse i Orlando, var det med et våben, som er fuldt lovligt at købe i USA.
Gerningsvåbnet var en halvautomatisk riffel af modellen AR-15, som oprindeligt blev udviklet i 1959 og blev brugt som krigsvåben af de amerikanske militærstyrker under Vietnamkrigen.
Men ifølge amerikansk våbenlovgivning er det i dag helt lovligt at erhverve sig en AR-15 som civil borger i USA, hvor det bliver brugt til alt fra jagt til samleobjekt for våbenentusiaster.
Militærriflen AR-15 er produceret i forskellige typer, men kan rumme mellem 30 og 50 skud i magasinet, som kan tømmes på kort tid. Riflen kan derfor gøre stor skade i løbet af få sekunder, fordi der ikke skal tages ladegreb efter hvert skud.
Natten til søndag var heller ikke første gang, at AR-15 blev gerningsvåben i en amerikansk massakre.
For et halvt år siden brugte en mand og en kvinde samme våben, da de tilsammen dræbte 14 mennesker og sårede 21 til en velgørenhedsfest i San Barnadino, Californien. Tilbage i 2012 var det også en AR-15, som blev brugt, da 26 personer, heriblandt 18 børn, blev dræbt i et af USA's værste skoleskyderier på Sandy Hook Elementary School i Newtown. Automatikriflen blev også affyret, da en gerningsmand i 2012 dræbte 12 personer og sårede 58 i en biograf i Aurora, Colorado.
Udover AR-15-riflen brugte Omar Mateen også en Glock-pistol under massakren i Orlando. Ifølge The Guardian havde han anskaffet sig våbnene på lovlig vis et par uger før skyderiet.
En våbentype som AR-15 blev faktisk gjort ulovlig under præsident Clinton i 1994, men 10 år senere ophævede den amerikanske Kongres forbuddet med argumentet om, at de halvautomatiske våben ikke fyldte noget i drabsstatistikkerne.
Efter massakren på Sandy Hook Elementary School i 2012 blev automatriflerne dog igen genstand for debat i amerikansk politik. Barack Obama har flere gange forsøgt at få stramninger af våbenlovgivningen igennem Kongressen, men forslagene er af flere omgange blevet nedstemt.
I januar blev det dog vedtaget, at våbenhandlere fremover skal være grundigere med at baggrundstjekke kunder, før de sælger våben.
