Fortsæt til indhold
USA

Hillary Clinton lover at bekæmpe "boykot Israel"-bevægelse i brev til topstøtte

Den demokratiske præsidentkandidat mener ikke, at den såkaldte BDS-bevægelse gør noget godt for fredsprocessen mellem israelere og palæstinensere.

Los Angeles

I Danmark blev den såkaldte BDS-bevægelse for alvor synlig i foråret. I centrum stod en busreklame.

Det trak nemlig ikke blot overskrifter i danske medier, men også i internationale medier, da hovedstadens trafikselskab, Movia, besluttede at fjerne en Israel-fjendtlig reklame fra sine busser.

"Vores samvittighed er ren! Vi hverken køber produkter fra de israelske bosættelser eller investerer i bosættelsesindustrien," lød det fra Charlotte og Lizzie fra Hellerup på siden af en af de københavnske busser.

Busreklamen blev fjernet, efter at trafikselskabet havde modtaget mange kritiske henvendelser, sagde Movia senere.

Israelske interesseorganisationer er da også meget opmærksomme på BDS-bevægelsen, der blev startet i sommeren 2005 af 171 palæstinensiske interesseorganisationer.

Formålet er, at man gennem boykot, økonomisk pres og internationale sanktioner vil forsøge blandt andet at ophæve og forhindre israelske bosættelser i de palæstinensiske områder.

Hvor stor opmærksomhed bevægelsen tiltrækker sig, har man også fået et bevis for tirsdag i amerikansk politik, hvor den israelske lobby i moderne tid har stået meget stærkt.

Her er et brev, som storfavoritten til det demokratiske præsidentkandidatur, den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, har forfattet blevet gengivet i flere amerikanske medier.

Brevets modtager er den 70-årige og stenrige Haim Saban, der tidligere har været en af Clintons helt store bidragsydere. Derudover er han også en af de mest markante Israel-støtter blandt de store bidragsydere.

I brevet, der blandt andre er blevet offentliggjort af den israelske journalist Barak Ravid på det sociale medie Twitter, understreger Hillary Clinton, at hun er "alarmeret" over BDS-bevægelsens forsøg på at isolere Israel.

"Jeg ved, at vi er enige om at gøre bekæmpelsen af BDS til en prioritet," skrev Clinton i brevet, der, ifølge amerikanske medier, blev sendt til Haim Saban 2. juli.

Haim Saban har blandt andet grundlagt sin milliardformue som en af de store forretningsmænd i den amerikanske underholdningsindustri.

Hillary Clinton fortæller også i brevet, at BDS-bevægelsens metoder er direkte skadelige for fredsprocessen mellem israelere og palæstinensere.

"Jeg er stadig af den overbevisning, at Israels sikkerhed på længere sigt er afhængig af, at der kommer to stater med to folkeslag. Men det skal være som et resultat af direkte forhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne og skal ikke påduttes af udefrakommende," skrev Hillary Clinton.

Clinton fortalte desuden i brevet, at bevægelsen er særligt farlig i en tid, hvor antisemitismen er stigende "specielt i Europa," som Hillary Clinton skrev.

Milliardæren Haim Saban er en af de mest magtfulde Israel-støtter i USA. Her ses han i samtale med den nuværende præsident Barack Obama under Sabans årlige diskussionsforum om USAs relationer til Israel i december 2013.

Emnet Israel er særdeles ømtåleligt for Demokraterne i disse dage. Israel har således været arg modstander af de atomforhandlinger med Israels arvefjende Iran, som USA lige nu står i spidsen for i den østrigske hovedstad Wien.

Forhandlingsstrategien over for Iran har også mødt stor modstand hos Republikanerne, der højst kontroversielt inviterede den israelske premierminister Benjamin Netanyahu til at tale i den amerikanske kongres uden at koordinere den invitation med præsident Barack Obama, der afviste at mødes med Netanyahu under besøget.

Dels fordi Netanyahu stod midt i en tilspidset israelsk valgkamp på det tidspunkt, dels fordi forholdet mellem de to statsledere aldrig har været decideret varmt.

Derfor har det tilsyneladende været vigtigt for Hillary Clinton at vise sin store støtte til Israel med brevet til Haim Saban.

"Clinton er ikke bare pro Israel, men en stærk pro-israelsk leder," lød det tirsdag fra demokraten Aaron Keyak, der også er en stærk Israel-støtte i partiet til den engelske avis The Guardian.

Han fortalte også til avisen, at Clinton med sine kommentarer er kommet republikanske angreb om en vigende støtte til Israel i forkøbet.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu blev højst usædvanligt inviteret til at tale i den amerikanske kongres i foråret, uden det var koordineret med Det Hvide Hus.

Ikke overraskende vækker den demokratiske præsidentkandidats opbakning til Israel ikke begejstring hos US Campaign to End the Israeli Occupation, der også er en del af BDS-bevægelsen.

Organisationens formand, Yousef Munayyer, fortalte tirsdag, at Hillary Clinton har bevist, at hun "er et produkt af Washington" og overhovedet ikke er i kontakt med strømningerne i det amerikanske samfund.

"På et så afgørende tidspunkt i dette land, hvor den progressive dynamik leder kampen for lighed og social retfærdighed, har Clinton valgt side med de, der støtter ulighed og uretfærdighed for palæstinenserne. Hendes synspunkter om BDS giver hende måske nogle donationer, men vil gøre meget lidt for at overbevise nogen som helst om, at hun står for positive forandringer," lød det tidligere tirsdag fra Munayyer også i The Guardian.

Hillary Clinton har de seneste dage for første gang oplevet at blive presset en smule kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Den 73-årige senator Bernie Sanders fra Demokraternes venstrefløj har en måned gjort et stort indhug på den tidligere udenrigsministers forspring i den vigtige stat Iowa, der som den første i januar 2016 skal stemme om partiets kandidatur.

På landsplan har Clinton dog stadig et solidt forspring til Sanders. Ifølge et gennemsnit, foretaget af hjemmesiden realclearpolitics.com, af de fire seneste, landsdækkende målinger, har Clinton således et forspring på hele 48,5 procentpoint ned til Bernie Sanders.

Gennemsnitligt støtter 62,8 procent Hillary Clinton, mens 14,3 procent støtter Bernie Sanders. Nummer tre er den nuværende vicepræsident Joe Biden med 13,3 procent af stemmerne, men han har endnu ikke fortalt, om han vil gå efter præsidentposten i 2016.