For første gang i en måned ville Hillary Clinton svare på spørgsmål
Den tidligere udenrigsminister opfordrede til, at hendes mails fra tiden som minister bliver offentliggjort.
Los Angeles
Lige siden Hillary Clinton i midten af april offentliggjorde sit kandidatur til at blive amerikansk præsident, har en horde af tv-, radio og skrivende journalister fulgt i hælene på hende.
Det har de gjort som den tidligere udenrigsminister har rejst rundt i de stater, hvor de demokratiske primærvalg, der skal afgøre, om hun bliver partiets kandidat, først løber af stablen.
Clinton har holdt mindre seancer med lokale borgere i staterne Iowa og New Hampshire primært til ære for pressen, men det er ikke meget, den har fået igen.
Inden tirsdag var der således gået næsten en måned, uden at den øjeblikkelige favorit til det demokratiske kandidatur havde svaret på spørgsmål fra journalisterne. Tavsheden blev imidlertid brudt under et besøg i byen Cedar Falls i Iowa.
Fem spørgsmål blev det til, da Hillary Clinton stod omkredset af de endog meget spørgelystne journalister. Her blev hun blandt andet bedt om en kommentar til en verserende sag om hendes e-mails fra tiden som amerikansk udenrigsminister i den første Obama-regering.
Her kom det tidligere frem, at hun havde brugt en privat e-mail-konto i stedet for den officielle og derfor ikke automatisk havde fået bevaret de elektroniske breve for eftertiden.
Det har Republikanerne i Kongressen kørt hårdt på og villet have hende til at vidne for en komité, der undersøger omstændighederne omkring et terrorangreb i den libyske by Banghazi, hvor en amerikansk ambassadør omkom, under Clintons tid som udenrigsminister.
Hillary Clinton har siden overdraget sine mails fra perioden til Udenrigsministeriet og bedt om, at de blev offentliggjort. Men det kan først ske tidligst i januar 2016, meddelte ministeriet tirsdag.
"Jeg har gentagne gange sagt, at jeg vil have de e-mails offentliggjort. Der er ingen, der har en større interesse i det end mig," sagde hun til journalisterne.
En domstol bad tirsdag det amerikanske udenrigsministerium om at komme med en plan for, om man eventuelt kunne frigøre e-mailsene løbende, når de blev klar. Sådan en plan har Udenrigsministeriet fået en uge til at blive færdig med.
Hillary Clintons kollegaer på den republikanske side har de seneste dage gjort sig bemærkede ved at have svært ved at svare på deres syn på Irak-krigen. Specielt har republikaneren Marco Rubio haft store problemer med at komme med et klart svar på, hvorvidt han stadig synes, det var en god idé at invadere landet i 2003.
Clinton fik i 2002 mange hug fra venstrefløjen, da hun som senator for New York stemte for at give den daværende Bush-regering bemyndigelse til selv at bestemme, hvornår og hvordan Saddam Husseins regime i Bagdad skulle fjernes.
Spørgsmålet red da også Hillary Clinton som en mare under primærvalgene i 2008. Men denne gang har hun tonet rent flag. Det skete allerede i bogen "Svære Valg" fra 2014. Holdningerne fra bogen blev gentaget tirsdag.
"Jeg har gjort det meget klart, at jeg slet og ret tog fejl. Det, vi ser nu, er en meget anderledes og meget farlig situation. Fra amerikansk side gør vi, hvad vi kan, men i sidste ende skal det være en kamp, som den irakiske regering og det irakiske folk må vinde selv," sagde Hillary Clinton.
Hillary Clinton er storfavorit til at vinde det demokratiske kandidatur. Ifølge et gennemsnit af de troværdige meningsmålinger foretaget af hjemmesiden realclearpolitics.com siger 64,2 pct. af de stemmeberettigede demokrater, at de vil have hende som partiets kandidat ved præsidentvalget i 2016.
Det er 51,7 procentpoint mere end nummer to, venstrefløjsfavoritten Elizabeth Warren, der gentagende gange har sagt, at hun ikke vil stille op.