Ekspert: Hillary Clinton har et luksusproblem på sin vej til Det Hvide Hus

Søndag blev det endelig officielt.

Efter flere måneders spekulationer bekræftede Hillary Clinton, at hun ønsker at være demokratisk kandidat til præsidentvalget i november 2016.

Det betyder dog ikke, at hun bliver det. For først skal Clinton igennem en række primærvalg fra januar til juni, hvor både partimedlemmer og vælgere skal stemme om, hvem de helst ser som præsidentkandidat.

Og det var netop her, at Hillary Clinton i 2008 erkendte sit nederlag til Barack Obama, selv om hun indledningsvist var storfavorit.

Men denne gang er det anderledes.

Indtil videre har ingen andre demokratiske politikere officielt meldt sig som modkandidater, om end adskillige mulige navne er blevet nævnt.

Mange har f.eks. forsøgt at føre kampagne for at få den 65-årige senator for Massachusetts, Elizabeth Warren, til at stille op. Hun har afvist opfordringen adskillige gange - senest i slutningen af marts, hvor hun talte for at give Hillary Clinton en chance.

Vicepræsident Joe Biden har ladet forstå, at han overvejer det, men at man ikke skal regne med, at han beslutter noget foreløbig.

Og den tidligere guvernør i Maryland, Martin O'Malley, har indikeret, at han agter at udfordre Clinton.

Niels Bjerre-Poulsen, som er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, inddeler de mulige rivaler i to kategorier.

"Nogle stiller op, fordi de tror, at de kan være med til at skubbe valgkampen i en bestemt retning og holde Clinton fast på nogle progressive synspunkter. Der en frygt for, at hun i for høj grad bliver Wall Streets præsident, og det er nok også derfor, at hun i sin valgvideo taler om almindelige middelklasseamerikanere og for en udligning af skævheder, så hun er opmærksom på, at der en flanke mod venstre i partiet, som hun skal lukke af. Den anden kategori er kandidater, som holder sig i kulissen til, hvis der skulle ske noget, så Clinton faldt fra, eller hvis hun pludselig styrtdykker i meningsmålingerne. Nogle kan så blive kørt i stilling som mulige vicepræsidentkandidater, mens andre bare gerne vil have erfaringen med at stille op."

Lektoren mener dog ikke, at nogen af dem udgør en trussel mod Clinton.

"Det er en unik situation og et luksusproblem, fordi man ser jo nogle gange i primærvalg, at kandidater fra de samme partier kan skade hinanden og levere ammunition til det andet parti til den rigtige valgkamp. Derudover betyder det, at hun ikke skal for alvor dele kampagnebidrag med andre eller slås for at få de rigtige folk i partiorganisationerne i hver stat. Men det vil være en udfordring at holde medierens interesse fanget, hvis der ikke er stor spænding om udfaldet af primærvalgene, så hun har brug for konkurrence," lyder det.

Modstanderne har dog stadig tid til at stille op, da der ikke er nogen officiel deadline for, hvor sent man må erklære sit kandidatur.

Når det gælder præsidentvalget er udfaldet noget mere usikkert, om end Niels Bjerre-Poulsen mener, at Clinton kan have gode chancer.

"Det kommer an på, hvem hendes republikanske modkandidat bliver og på, hvordan det næste halvandet års tid under kommer til at at udvikle sig økonomisk og udenrigspolitisk. Hun skal navigere mellem at overbevise vælgerne om, at det ikke vil være et tilbageslag til 1990'erne og endnu en valgperiode til Bill Clinton eller Barack Obama. Men hvis det går godt for Obama, skal hun ikke lægge voldsom afstand til ham, men fremhæve, at der var bestemte beslutninger, som hun var uenig i og tage en del af æren for de år, hun har været udenrigsminister."

En af den 67-årige politikers fordele, er at hun har været med så længe og haft så betydningsfulde poster, at det kan blive svært at grave snavs frem om hende. Omvendt kan sagen om Clintons brug af en privat e-mailskonto i tiden som udenrigsminister fortsat skabe problemer.

Ifølge flere følte Clinton sig i 2008 så sikker på sejr, at hun ikke tilbød nogen visioner, men bare slog på sin erfaring, samtidig var hun var for upersonlig, og hendes stab havde en lang række interne konflikter.

Denne gang har hun bl.a. allieret sig med nogle af de folk, som sikrede Barack Obama kandidaturet i 2008, ligesom hendes titel som mormor også er blevet fremhævet. Dertil kommer, at hun nu er taget på en USA-turné, der fokuserer på mere intime møder med vælgerne, frem for taler i store haller.

Fra republikansk side kan hun desuden få en fordel ud af, at partiet formentlig stiller med op mod 25 kandidater. Hidtil har kun Paul Rand og Ted Cruz officielt meldt sig på banen, men ifølge Niels Bjerre Poulsen vil mange flere komme til.

"Når de alle skal slås om de samme sponsorer og rådgivere og smide mudder på hinanden i primærvalgkampen, så kan det ske, og er sket ofte før, at de mere moderate kandidater, som måske har den bedste chance for at vinde præsidentvalget, bliver presset så langt mod højre for at tilgodese nogle af græsrødderne, som bl.a. Tea Party-bevægelsen, at det bliver svært at arbejde sig ind mod midten igen, når de først bliver nomineret. Det skete også med Mitt Romney, som fik skræmt latinovælgerne væk med rabiate udtalelser, som han nok ikke var kommet med, hvis ikke han havde følt sig presset til det," siger han.

En af de øvrige republikanere, som forventes at bejle til kandidatposten er tidligere Florida-guvernør Jeb Bush, som Niels Bjerre Poulsen mener, i givet fald vil være Clintons største trussel.

"Jeb Bush er på en række punkter den mest moderate, selv om han er meget konservativ, men med et par undtagelser på immigrationsområdet og det nationale pensum for skoler omkring bl.a. undervisning i Darwins evolutionsteori, og her får han en udfordring med det religiøse højre, men han i et præsidentvalg vil han have brede appel."

Den officielle kandidat udnævnes på partiernes konventer, der Republikanerne finder sted 18.-21. juli 2016 og for Demokraterne den 25.-28. juli.