"Hvis Obama havde været på valg, var han røget ud på hænder og fødder"

USA's præsident Barack Obama er i gang med sin anden og sidste periode som landets øverstbefalende.

Og måske er det godt det samme for hans parti, Demokraterne, at han stopper efter valget i 2016. I hvert fald er den siddende præsident ikke særlig populær blandt vælgerne.

Over halvdelen af amerikanerne - 53 pct. - mener ifølge en ny måling fra Gallup, at Obama "ikke gør det godt" som præsident, mens kun 42 pct. mener, at han gør det godt. Til sammenligning mente hele 69 pct., at han gjorde et godt stykke arbejde umiddelbart efter indsættelsen i januar 2009.

"Man har i de danske medier fået et rosenrødt billede af Obama som en meget populær præsident, men det har han sådan set ikke været, siden han blev valgt ind. Hvis Obama havde været på valg denne gang, var han røget ud på hænder og fødder," siger USA-ekspert og professor ved Institut for Statskundskab på KU Peter Kurrild-Klitgaard.

Om Barack Obamas popularitet kommer til at stige i de sidste par år af hans valgperiode, er mere end usikkert, men ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er der ingen tydelige tegn på det. Præsidenten går nemlig et par år i møde, hvor hans magt ligger i at nedlægge veto mod de eventuelle lovforslag, republikanerne i Kongressen skulle komme med. Og det kan skade hans præsidentielle eftermæle.

Der er grænser for, hvor obstruerende Obama kan tillade sig at være," lyder vurderingen fra Peter Kurrild-Klitgaard.

Republikanernes sejr ved midtvejsvalget fortæller til gengæld intet om, hvorvidt USA efter 2016 har en demokratisk eller en republikansk præsident. For nok er Obama upopulær, men i 2016 er han ude af billedet som kandidat, og paradoksalt nok er en lige så stor andel af amerikanerne utilfredse med, hvordan Republikanerne klarer sig.

I september svarede 57 pct. af amerikanerne i en Gallup-undersøgelse, at de havde et negativt billede af Republikanerne, mens Demokraterne var marginalt mere populære.

"Man skal altid passe på med at udlede for meget af et midtvejsvalg, for omkring halvdelen af gangene taber det vindende parti det følgende præsidentvalg. Det kan man ikke spå om på den baggrund," lyder det fra Peter Kurrild-Klitgaard.

For Republikanerne ligger udfordringen, på trods af tirsdagens sejr, i at skabe sig et bedre brand. Republikanerne gjorde sig især under den seneste Bush-regering upopulære, og det ekstreme højre fik taletid nok til at formulere partiets politik udadtil, og den tendens skal vendes, mener flere republikanere nu.

"Det republikanske parti er nederen, og derfor vil folk ikke være republikanere," sagde den republikanske senator Rand Paul ifølge Washington Post for få uger siden i en tale.

Og sandt nok, hvis Republikanerne skal øge deres popularitet, skal det formulere en mindre kontroversiel politik, som også kan gå hjem blandt de unge og hos de etniske minoriteter, mener Peter Kurrild-Klitgaard.

"Man ser formentlig ikke en stor konservativ revolution her efter valget, for partiledelsen har forstået, at Bush-årene gjorde det republikanske parti så giftigt et brand, at man er nødt til at finde nogle politikker, som ikke er for brandfarlige," vurderer han.

Det betyder, at de formentlig ikke vil begynde at lave den helt store ballade i Kongressen, selv efter at de har fået flertal.

Det helt store spørgsmål er nu, hvem der skal være de respektive partiers præsidentkandidat i 2016. Ifølge en måling fra NBC skal Republikanerne finde en meget kompetent kandidat, hvis Hillary Clinton beslutter sig for at stille op for Demokraterne, hvilket hun forventer at melde ud i slutningen af dette år.