Striden om et toilet har sat fuldt blus på kulturkrigen i USA
Analyse: Metoo og kampen for LGBT+-rettigheder blev slået hjem ved præsidentvalget den 5. november. Demokraterne overvejer, om de gik for langt.
For nyvalgte Sarah McBride var det næppe en drømmedebut i det nye job.
Den 34-årige demokrat fra Delaware blev den 5. november valgt som den første transkvinde til Kongressen i Washington.
Da hun halvanden måned før sin edsaflæggelse mødte op for at deltage i forberedende møder på sin kommende arbejdsplads, blev hun midtpunktet i en hidsig kulturkrig om, hvor hun må gå på toilettet?