Biden har fået nok af USA’s konservative højesteret
Beslutningen om at give Donald Trump udstrakt immunitet var dråben for præsident Joe Biden. Nu vil han bruge utilfredsheden med højesteret som et våben i valgkampen.
USA’s højesteret tæller ni dommere, der alle har en livslang jobgaranti. Seks af dem er konservative.
De har enorm indflydelse på amerikansk politik, og de er ikke bange for at bruge den.
Det er Joe Biden og et flertal af amerikanere i meningsmålinger voldsomt trætte af.
Derfor vil den stærkt pressede amerikanske præsident nu ifølge flere amerikanske medier støtte et forslag om tidsbegrænsede kontrakter til dommerne og indførelse af etiske regler for deres ageren.